Hvis du ansætter en ukrainer, så skal du være opmærksom på, at de først må starte med at arbejde, når de har en opholdstilladelse.
Hvis du er en af dem, der har brug for arbejdskraft og gerne vil hjælpe en ukrainer i arbejde, så skal du være opmærksom på, at de ikke må arbejde før de har fået en opholdstilladelse hos Udlændingestyrelsen.
Det gælder i øvrigt altid, når du ansætter en udlænding, at du skal bede om en kopi af arbejds- og opholdstilladelsen - ellers kan du risikere at blive straffet med bøde, og den ansatte kan blive udvist af landet.
Du må gerne lave en aftale om ansættelse med en ukrainer, mens deres ansøgning om opholdstilladelse bliver behandlet, men de må ikke begynde at arbejde før de kan fremvise en gyldig opholdstilladelse. En opholdstilladelse indeholder samtidig en arbejdstilladelse.
Du skal altid bede om at få en kopi af opholdstilladelsen, så du på den måde sikrer dig, at du ikke udbetaler løn til en ansat, der ikke har opholdstilladelse.
Har du spørgsmål, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline – Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06, Jesper Juhlin, tlf. 22 92 43 99 eller Johanne Berner, tlf. 22 41 51 03.