Administrativ medarbejder søges til 8 – 16 job!

Har du interesse for medlemssupport og medlemsstyring samt lyst til et administrativt job i en brancheorganisation? Så er det dig, vi i Dansk Bilbrancheråd søger til varetagelse af diverse administrative processer.

Dansk Bilbrancheråd er en større brancheforening i bilbranchen, og vi repræsenterer mere end 2000 frie danske autoværksteder og bilforhandlere over hele landet.

Vi søger nu en administrativ medarbejder til sekretariatets motorrum, nemlig til varetagelse af medlemshåndtering samt øvrige forefaldende kontoropgaver. Så er ægte menneskelig kontakt lige dig, er her en enestående mulighed for at kombinere dine kontormæssige færdigheder med jobbet i en brancheorganisation.

Dine primære opgaver

  • Telefon- og mail-betjening af medlemmerne. Ansvarlig for medlemsdatabasen ved ind- og udmeldelse af medlemmer.
  • Support af vores lokalforeninger i forbindelse med invitationer til lokalforeningsarrangementer.
  • Administrativ håndtering af egne forsikringsprodukter
  • Ad hoc kontoropgaver, herunder afsendelse af bestillinger i vores webshop samt rapportering mv.

Kvalifikationer

  • Du ved hvad god service handler om, du er mødestabil, du har et godt overblik med flere ”bolde i luften”, du er omgængelig og har derved nemt ved at indgå i et mindre team, hvor arbejds-opgaverne ofte løses i fællesskab.
  • Kendskab til Navision, Adobe og Office pakken
  • Og naturligvis kendskab til lettere kontorarbejde.

Mødested og tid

Arbejdsstedet er Dansk Bilbrancheråds sekretariat i Taastrup, hvor kontortiderne er 8-16 mandag-torsdag og 8.30-13.30 fredag.

Henvendelse og ansøgningsproces

Har du spørgsmål til stillingen, så kan du kontakte administrationschef Jesper Teslak-Larsen på 30 20 78 62.

Ansøgning med bilag sendes til administrationschef Jesper Teslak-Larsen på jtl@dbr.dk.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende og tiltrædelsen er snarest muligt.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Alle ansøgninger behandles iht. gældende privatlivspolitik, der kan ses her PRIVATLIVSPOLITIK FOR DANSK BILBRANCHERÅD - HR | Dansk Bilbrancheråd (dbr.dk).