Bilforhandlere kan åbne den 1. marts

Det var en stor dag i går, her blev det offentliggjort, at bilforhandlere fra den 1. marts igen kan holde åbent for private kunder.

Der gælder for alle forretninger op til 5.000 kvadratmeter, at de fra på mandag må genåbne, dog med skærpede kvadratmeterkrav, således der er færre kunder i forretningen.
Herudover må forretninger over 5.000 kvadratmeter holde åben mod tidsbestilling. Der er endnu ikke oplysninger om, hvor mange kunder der må være i butikker over 5.000 m², herunder hvordan tidsbestilling skal foregå.
Genåbningen gælder dog ikke for forretninger i storcentre.

Kvadratmeterkravene forventes at blive som ekspertgruppen foreslog. Der vil således gælde et kvadratmeterkrav på 10 m² pr. kunde i butikker under 2.000 m² (tidligere 4 m² pr. kunde). For butikker mellem 2.000 m² og 4.999 m² foreslås et arealkrav på 20 m² pr. kunde (tidligere 10 m²). Der må altid lukkes kunder ind svarende til det tilladte antal i det foregående interval. For butikker mellem 2.000 m² og 4.999 m² må der således altid lukkes mindst 200 kunder og maksimalt 249 kunder ind.

Dansk Bilbrancheråd følger situationen tæt, og vil informere så snart der foreligger nyt.

For yderligere kontakt Dansk Bilbrancheråds advokat team, Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99, Lars Ellegaard på telefon 20 45 16 33 eller Johanne Berner Hansen på telefon 22 41 51 03