Færdselsstyrelsen har nu principgodkendt et lukket partikelfilter til 34 varebiler.

Disse godkendelser medfører, at varebiler, der er monteret med filtret, kan anvendes i miljøzonerne, ligesom den årlige partikeludledningsafgift på 1.000 kr. spares. Efter montering skal varebilen synes for at få filteret noteret i DMR.

Hvis man er ejer af en af de 34 typer varebiler, vil det herefter ikke være muligt at søge dispensation til kørsel i miljøzoner ud fra umuligheds-betingelsen. Det vil dog fortsat være forholdsvis dyrt at lade partikelfilter eftermontere på bilerne, hvorfor det fortsat vil være muligt at søge om dispensation til kørsel i miljøzonerne af økonomiske årsager.

Muligheden for at få en længere dispensation er tilsyneladende ret begrænset – uanset om dispensation er givet på grund af økonomi eller umulighed. Denne praksis eksister til trods for miljøministerens opløftende tilkendegivelser om en liberal dispensationspraksis fra Miljøstyrelsen – afgivet i forbindelse med indførelsen af skærpede krav i miljøzonerne. Dansk Bilbrancheråd har taget kontakt til ministeriet for at få en redegørelse for dispensationspraksis, men har ikke endnu modtaget svar.

Færdselsstyrelsens nyhedsbrev  - KLIK HER

og listen over varebiler  - KLIK HER

For yderligere spørgsmål kontakt Rene Eriksen på telefon 40 46 55 61