En gigantisk 10 og 11 cifret regning hænger som en sort sky over hovedet på europæiske bilister de kommende år, viser ny beregning. Årsagen er bilproducenternes begrænsning af adgangen til bilers data. Der er brug for regulering på området, mener FDM ifølge en pressemeddelelse.
Den digitale udvikling kan i fremtiden gøre det dyrere at være bilejer. De stadig mere digitale biler truer nemlig med at efterlade en stadig stigende regning hos de europæiske forbrugere. Frem mod 2030 ventes beløbet at vokse til hele 65 milliarder euro om året svarende til 484 milliarder kroner. Det viser en ny rapport, de europæiske bilklubbers paraplyorganisation, FIA Region 1, har lavet.
Der er udsigt til, at forbrugerne i fremtiden får sværere ved selv at kunne vælge, hvor de vil have deres biler serviceret. Begrænsningen rammer dog ikke bare forbrugerne, men også hele eftermarkedet, der er en vigtig aktør, når det gælder service og reparation af EU’s 320 millioner personbiler og varevogne.
- Der er et stort potentiale i de data, nye biler genererer, som kan gøre det nemmere og billigere at være bilejer. Omvendt kan det også gøre det dyrere, hvis adgangen til data begrænses, og konkurrencen svækkes. Beregningen fra FIA sætter for første gang beløb på, hvad det kan koste forbrugerne, og det er ikke småpenge, udtaler afdelingschef i FDM, Torben Lund Kudsk.
Hvis ikke det lykkes at sikre bilejeres og værksteders fri adgang til bilers data, risikerer ekstraregningen for forbrugerne og eftermarkedet om ti år at være vokset til 487 milliarder kroner om året, vurderer FDM på basis af FIA's undersøgelse.
Ifølge FIA’s undersøgelse er det blandt andet den teknologiske udvikling, der får bilproducenterne til i stigende grad at ville styre alle data selv. Derfor er flere af dem allerede begyndt at begrænse adgangen til data i deres biler. Det kan blandt andet betyde, at værksteder ikke kan få adgang til at udlæse data fra bilen, der er nødvendige for at kunne servicere og reparere den. På samme måde vil nedlukning af dataadgang betyde, at det i fremtiden ikke bliver muligt selv at vælge eksempelvis sit forsikringsselskab eller vejhjælpsudbyder.
Samtidig konkluderer undersøgelsen, at der på EU-niveau mangler regulering af adgangen til bilers data, der tilgodeser både forbrugere, bilproducenter og eftermarkedets aktører. Her kan man med fordel kan se på, hvordan data indenfor software- og telebranchen allerede i dag reguleres.
- Vi ved, at bilejerne som udgangspunkt er positive over for den digitale udvikling. Men de ønsker også selv at kunne bestemme, hvad deres data må bruges til. Derfor er det nødvendigt, at der kommer en klar EU-lovgivning på området, så forbrugerne også som i dag frit kan vælge værksted, udtaler Torben Lund Kudsk.
Undersøgelsen af foretaget for FIA Region 1 af konsulentbureauerne Quantalyse og Schönenberger Advisory Service.
Forbundne biler og bildata fylder også meget hos de mærkeuafhængige værksteders brancheorganisation Dansk Bilbrancheråd, hvis holdning ligger helt på linje med FDM's.
- Og det haster med lovgivning på området, for vi frygter jo et monopol. Bilproducenterne tager godt fat i ly af den manglende lovgivning, siger Erik S. Rasmussen, direktør for
Dansk Bilbrancheråd
Kirkevej 1 - 3, 2630 Taastrup
Telefon +45 4399 6633
CVR: 53384412
E-mail info@dbr.dk
Privatlivspolitik og cookies
