Kære medlem af Dansk Bilbrancheråd,
DR Kontant satte for nylig fokus på et igangværende misbrug af den tillidsbaserede selvanmelderordning ved eksport af biler.
I den forbindelse har Skatteministeren inviteret branchens aktører, herunder Dansk Bilbrancheråd, til møde mandag den 1. oktober 2018 kl. 11, hvor ministeren ønsker branchens forslag til forbedringer af selvanmelderordningen.
Vi hører derfor gerne om dine erfaringer, eksempler og gode ideer til, hvordan ordningen kan kontrolleres mere effektivt. Forhåbentlig kan ministeren gå hjem med en stribe gode forslag til forbedringer, så selvanmelderordningen kan bidrage til en fri og lige konkurrence fremfor at fremme det modsatte.
Du er velkommen til at kontakte juridisk konsulent Jesper Juhlin på jsj@dbr.dk eller på telefon 22 92 43 99 med dine input.