Har jeres virksomhed en ledig garage, hal eller lagerbygning på Sjælland? Så hører "Biler til Ukraine" gerne fra dig.
"Biler til Ukraine" er en forening, der sender biler til fronten i Ukraine. Nu søger foreningen nye faciliteter på Sjælland, fordi deres nuværende lokaler ophører inden for de kommende måneder. De har brug for en tør og sikker bygning, hvor de kan opbevare og klargøre biler, inden de køres til Ukraine.
De søger plads til
- mindst 3 biler indendørs
- arbejde med og klargøring af biler
- gode adgangs- og parkeringsforhold
Det behøver ikke være et traditionelt autoværksted. De kan selv medbringe værktøj og udstyr, herunder sakselifte, hvis lokalerne er egnede.
Biler til Ukraine er åbne for både lån, leje, sponsorater og partnerskabsaftaler. Mere end 850 danske biler er allerede sendt til Ukraine, og behovet for flere biler er fortsat stort.
Kontakt
Har jeres virksomhed en egnet facilitet – eller kender I nogen, der har? Kontakt Biler til Ukraine på info@bilertilukraine.dk.