Byd velkommen til jurist René Grønbech

René Grønbech er rådets nye jurist indenfor afgifter, moms, tvister mv.

Fremover kan du møde en ny medarbejder i Dansk Bilbrancheråds sekretariat, da jurist René Grønbech netop er begyndt i juridisk afdeling.

Har du brug for råd og vejledning om bilafgifter, moms og tvister, så er det sekretariatets nye jurist René Grønbech, som fremadrettet hjælper dig.

René Grønbech får følgende områder tilknyttet:

  • Juridisk hotline 
  • Kommende specialer: Afgifter, moms og leasing
  • Tvistede inkassosager, herunder tvister om køb, salg og reparationer
  • Generel erhvervsretlig rådgivning

René Grønbech erstatter Rasmus Hansen, der er fratrådt ved udgangen af januar 2026 - og det er med en solid juridisk viden, at René Grønbech begynder i rådet. Han kommer med erfaring fra den finansielle verden med fokus på komplekse juridiske problemstillinger, herunder compliance  - og forventes hurtigt at blive en aktiv medspiller på det juridiske hold i Dansk Bilbrancheråd.

Tag godt imod René Grønbech, som ud over sin brede juridiske viden, også har et hjerte, der banker for biler.

Henvendelse

René Grønbechs kontaktoplysninger er rg@dbr.dk og tlf. 22 92 43 99.