Succes til EuroSkills på Tun Din Fremtid-standen

De unge var vilde med Tun Din Fremtid ved det netop afholdte EuroSkills i Herning, hvor Dansk Bilbrancheråd og Tun Din Fremtid havde sin egen stand. Her fortalte kampagnens rollemodeller de mange, mange interesserede unge om mekanikerfagets karriere- og fremtidsmuligheder.

Tusindvis og atter tusindvis af unge elever fra alle dele af landet gæstede EuroSkills 2025 i Herning, hvor Tun Din Fremtid havde sin egen stand og stod med stærkeste holdopstilling til dette brag af et event.

Dermed gentog Tun Din Fremtid den store succes, som kampagnen-standen havde til de seneste 2 års DM i Skills.

Til EuroSkills var der dog skruet ekstra op for bundgassen. Standen var dermed den største stand, som kampagnen endnu har haft, med ekstra mange rollemodeller og messemateriale for at imødekomme det langt større event.

Alle dage var vi oversvømmet og omringet af unge mennesker, der ville prøve at sidde i Tun Din Fremtid-raceren og høre om karrieremulighederne som personvognsmekaniker. Så vores Tun Din Fremtid- og "bliv mekaniker nu"- stand var klart en stor succes.

Det fortæller Dansk Bilbrancheråds chefkonsulent og ansvarlig for Tun Din Fremtid-standen samt rådets deltagelse til EuroSkills, Lucas Thelander Hultgren, og fortsætter;

Bilen, og særligt vores Tun Din Fremtid-rollemodeller, var som altid det helt store trækplaster. Bilen samt racerkører fungerede effektivt som samtalestarter ved at fange de mange unge forbipasserende skoleelevers interesse, hvorefter rollemodellerne fulgte op med historier fra racerløbene og svarede på spørgsmål om både racerbil og mekaniker-uddannelse.

Tun Din Fremtid-racerbilen tiltrak de unge

Tun Din Fremtids stand var placeret ved siden af personvognsmekaniker-konkurrencen og Tun Din Fremtids-standen havde medbragt en af kampagnens racerbiler, (TCR Tun Din Fremtid-racerbilen), som besøgende kunne prøve at sidde i. Det var populært at sidde i bilen, og der var jævnligt kø.

Medarbejdere fra sekretariatet snakkede med de unge, konstant flankeret af hele 5 af Tun Din Fremtids dygtige og inspirerende rollemodeller og mekanikerlærlinge, der i den grad fik slået budskabet fast og vist de unge, hvorfor de skulle gøre som dem, og blive mekaniker NU! 

Tun Din Fremtid-kampagnen og -foreningen takker Dansk Bilbrancheråd, der igen i år gjorde det muligt at deltage med egen stand, lærlinge og bilen.

Alt i alt var Tun Din Fremtid-standen en kæmpe succes, og budskabet om, at de unge skal "tune deres fremtid", blev delt med mange!

Henvendelse

Har du spørgsmål, da kontakt chefkonsulent Lucas Thelander Hultgren på lth@dbr.dk eller tlf. 30200848