Dansk Bilbrancheråd i medierne

Adm. direktør Erik S. Rasmussen udtaler sig til TV2 om forsikringsselskaberns ublu prisstigninger.

Dansk Bilbrancheråd har i denne uge optrådt i de landsdækkende medier med først en kommentar til kørekort til 17-årige og hernæst til forsikringsselskabernes prisstigninger.

Både DR og TV2 har i denne uge bragt nyheder, hvor Dansk Bilbrancheråd bidrager til at belyse rådets holdninger til emnerne.

Betydningen af kørekort for 17 årige

Første nyhed omhandler lovforslaget om, at 17 årige skal kunne køre bil i dagtimerne uden ledsager. 

Medlem Christian Kisku fra Grevinge Auto-El ApS på Vestsjælland har tre lærlinge, hvoraf den ene er 17 år og bor 15-20 km fra værkstedet og med meget lang transporttid med de offentlige transportmidler.

Til P4 Sjælland's morgenradio fortæller Christian Kisku, hvordan det vil gøre en stor forskel for lærlingen og give store tidsbesparelse på værkstedet, hvis lærlingen selv kunne køre i bil til værkstedet og til skolen. 

Hør interviewet her (tidskode 02:05:42):

https://www.dr.dk/lyd/p4sjaelland/p4-morgen-sjaelland/p4-morgen-sjaelland/p4-morgen-14702520132

Forskringsselskabernes prisstigninger

På tv2.dk forholder administrerende direktør Erik S. Rasmussen sig kritisk til forsikringsselskabernes prisstigninger på bilforsikringer. 

Til TV2 udtaler Erik S. Rasmussen; 

Jeg har kun én betegnelse for den her stigning i bilforsikringerne, og det er forsikringsselskabernes grådighed

Og påpeger desuden;

at forsikringsselskaberne selv fastsætter prisen for reparationer af bilskader til ulempe for værkstederne, der "ikke kan dække deres grundomkostninger”. 

Læs artiklen her: 

Autobranche revser forsikringsselskaber: - Det handler om grådighed - TV 2

Og se et kort interview-klip her: 

Direktør i opråb: - Det er grådigt! | Korte videoer, der oplyser og underholder

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på tlf. 40184884.