Bilforhandlernyt november 2024: Høj omsætning og faldende priser

Brugtbilmarkedet ligger nu 3,9% over omsætningen sidste år, og dermed fortsætter kursen mod en rekord for salget af brugte biler i Danmark nogensinde.

En væsentlig årsag til dette er prisudviklingen. Og for første gang i 2024 faldt alle fire drivlinjer i pris. Det er nyt at benzinbilerne falder i pris, men det skyldes primært, at forhandlerne rydder op i lageret frem mod nytår, og det gør de bl.a. ved prisjusteringer af biler, som de vil have realiseret.

For elbilernes vedkommende, så faldt prisindekset endnu en gang - og er nu nede på 64,5 - det laveste nogensinde. Det tager forbrugerne til efterretning og kvitterer med et rekordhøjt salg af brugte elbiler på godt 11.000 enheder.

Fra BCA lyder de overordnede perspektiver på markedsudviklingen:

"Fra oktober til november 2024, er der registreret et fald i prisindeks fra 91,1 til 90,3. Dette er en forventet udvikling, der følger historiske tendenser. 2024 tegner sig i stigende grad som et år, der minder om tiden før Coronakrisen. På trods af små udsving i prisindekset, ser vi tegn på stabilisering, hvilket er en særdeles positiv udvikling."

Markedsindsigterne fra BCA er nu integreret i billederne her på siden.

Invitation

2024 er på vej mod sin afslutning, men vi tyvstarter års afrundingen med et webinar, hvor vi kigger ind i året der gik, og ikke mindst ser frem mod 2025.
Hvilke tendenser præger markedet? Hvor vildt bliver det?
Allerede nu kan vi afsløre, at vi mener, at 2024 var et vildt år.... Men 2025 bliver endnu vildere, præget af de store forandringer, der sker uden for landets grænser, og som i stigende grad får indflydelse på den danske markedsudvikling - på godt og ondt.

Link til tilmelding til webinar Året der gik 2024:
https://schibsted.webinargeek.com/webinar-aret-der-gik-2024-med-jan-lang

Kilder til dataene: Statistikbanken (Danmarks Statistik), rapport BIL6 og rapport BIL56.