Medlemmernes medaljehøstere til EuroSkills 2023

Jeppe Præstiin Mikkelsen

Dansk Bilbrancheråds medlemmer producerer mekanikere af højeste kaliber. Det fik vi bevist til EuroSkills 2023, hvor to medlemsvirksomheders lærlinge fik medaljer om halsen i et felt præget af et sindssygt højt fagligt niveau. 

Nogle af dem, der gjorde det bedst til EuroSkills 2023 var to medlemmer af Dansk Bilbrancheråds lærlinge, som vandt henholdsvis en sølvmedalje og en bronzemedalje.

Det er superstærkt gået til en konkurrence, hvor niveauet er fantastisk højt, og hvor deltagerne har lagt måneders eller års forberedelse i deres deltagelse. 

Medaljevinderne i auto- og bilbranchen var:

  • Jeppe Præstiin Mikkelsen, ansat hos medlem Pro Tech Biler i Ringkøbing en sølvmedalje i kategorien for personvognsmekanikere. 
  • Michael Bolvig Hansen, lærling hos Semler Mobility, vandt en bronzemedalje i karosseriteknikerkonkurrencen og
  • Jonas Yde Petersen, ansat hos medlem Erling Høi-Nielsen i Sønderborg, vandt en bronzemedalje indenfor autolakerer-kategorien.

Desuden opnåede landbrugsmaskinmekaniker Birgitte Bruunsgaard Jacobsen en 5. plads og en Medallion of Excellence for hendes deltagelse i konkurrencerne.

Et sponsorat der batter

Det er virkelig flotte resultater af de unge, som har knoklet for at nå hertil, og noget hele branchen kan være stolte af -specielt deres mestre, som jo virkelig har givet dem et højt fagligt niveau.

Det fortæller adm. direktør Erik S. Rasmussen, som sammen med landsformand Henrik Pedersen, var taget til Gdansk for at støtte de danske unge og fortsætter;

Konkurrenterne havde et tårnhøjt niveau, og man kunne se på de Jeppe og de andre unge danske konkurrencedeltagere, at det her krævede en stor faglig viden og viljestyrke. Der var sved på panden og dyb koncentration under prøverne, og de unge var 100% målrettet den opgave, de stod overfor. Det var dybt fascinerende at følge dem gennem prøverne og se, hvordan de nok var presset, men klarede sig igennem.

For at nå dertil, så har der bag de unge stået dedikerede mestre, skoler og undervisere, som har stået for træningen. Men dette alene er ikke nok til at få deltagerne til EuroSkills, da materialer og træningslejre desværre koster en del ressourcer. 

Dansk Bilbrancheråd har derfor været medsponsor for personvognsmekanikerlærling Jeppe Præstiin Mikkelsens skole, Skjern Tekniske Skole, så Jeppe kunne forberede sig bedst muligt. Det var vigtigt at få Jeppe med til EuroSkills, så han kunne vise de unge på vej ud i uddannelse, at personvognsmekanikerfaget er superspændende og kan give de fede oplevelser. 

Sponsoratet fra bl.a. Dansk Bilbrancheråd gav pote og Jeppe fik den velfortjente sølvmedalje som resultat.

Derfor skal der lyde et stort tillykke til Jeppe og de øvrige deltagere i EuroSkills 2023 - superflot gået! 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen på mb@dbr.dk eller tlf. 40184884.