Gå til hovedindhold

Forandringer i skadesbranchen

Forandringer i skadesbranchen

Forsikring & Pension der driver og er ansvarlige for IT-systemet Autotaks/FORSI, har i en længere periode arbejdet på forskellige ændringer og nyheder i systemet. Nyheder og ændringer der henvender sig både til personvogns- og storvognsbranchen.


For personvognsbranchen er der tale om ændringer af den måde starttiden på lakering genereres på. I dag er starttiden mere eller mindre selvgenerende, fuld- eller gradueret starttid. Fremadrettet vil starttiden skulle opbygges manuelt i et skema, som vil blive en del af Qapter under lakering. Ændringen vil betyde, at den/de personer der beregner lakering skal til at sætte sig ind i, dels hvad starttiden indeholder, men også hvad det egentligt er lakereren fortager sig, efter bilen er afleveret til lakering. Skadesreparatørerne vil derfor i den kommende tid være nødt til at sætte sig ned med sin autolaker og få informationer om, hvordan dette AZT-forberedelses skema skal udfyldes korrekt. Udfyldes AZT-forberedelsesskemaet forkert eller mangelfuldt, vil betalingen på lakeringsopgaven blive udhulet, og der vil være risiko for, at lakereren afviser at udfører arbejdet til den pris som beregningsrapporten indeholder.


For storvognsbranchen vil forandringerne også være markante. Fra at skulle beregne skader som fantomberegninger i Autotaks/FORSI, hvor IT-systemet manuelt fodres med priser på reservedele, arbejdstider samt lakering, vil de fremadrettet kunne vælge det vognmærke som skaden skal beregnes på og derefter vælge delene i systemets grafik. Når delene er valgt, udløses priser på reservedele, arbejdstid og lakering automatisk, på samme måde som det er kendt ved beregning af personvogne. Beregning af skader på storvogne bliver derved mindre tidskrævende, men storvognsbranchen må ikke læne sig tilbage og begå den samme fejl som personvognsbranchen i sin tid gjorde, de skal/bør investere den frigivne tid til at uddanne sig i, hvordan IT-systemet er sammensat, og hvordan den korrekte reparationspris opnås.
 

Forsikring & Pension har endnu ikke fastsat dato for implementeringen af de nye ændringer, men vær opmærksom på, at tidligere ændringer pludseligt er dumpet ind af døren helt uventet.


Dansk Bilbrancheråd er klar med både vejledninger til AZT-forberedelsesskema vigtige punkter til samarbejdsaftaler og kurser i brugen af IT-systemet Autotaks/FORSI til både person og storvogns-reparatører.

For yderligere kontakt teknisk konsulent Finn Larsen på telefon 51 30 93 69 eller mail fl@dbr.dk

 

NYT TILBUD
Få gennemgået din beregningsrapport før du sender den til godkendelse.
For en fast pris på 299,00 kr. pr. beregning gennemgår vi din beregningsrapport og sikre, at du har fået alle positioner med på karrosseri og lakarbejde, samt de nødvendige forbrugsmaterialer.
Vi har på alle de beregninger der til dato er gennemgået kunne hjælpe med en bedre betaling.
Hjælpen får du ved at sende dit Bruger ID og kodeord til 
fl@dbr.dk eller ringe til Finn Larsen 51309369   

Hotline
Er du blot interesseret i at få din hotline hos Dansk Bilbrancheråd – læs videre her