Gå til hovedindhold

Har du styr på forsikring og pension til lærlinge (lovpligtig)

Har du styr på forsikring og pension til lærlinge (lovpligtig)

Sekretariatet modtager rigtig mange spørgsmål om lærlinge, forsikring og pension. Du får derfor lige et brush-up på reglerne som følger:

En lærling skal have forsikring eller pension i hele sin læretid. 

  • Forsikringen skal tegnes for alle lærlinge, indtil de fylder 20 år.
  • Pensionen skal tegnes for alle lærlinge, første gang når lærlingen fylder 18 år og med en højere takst, når de er fyldt 20 år. 
  • Når lærlingen fylder 18 år og har 2 måneders anciennitet, skal han have 4 hhv. 2 % i pension. Der skal fortsat betales forsikring.
  • Når lærlingen fylder 20 år og har 2 måneders anciennitet, skal han have 8 hhv. 4 % i pension. Nu er forsikringsydelserne inkluderet i pensionen. 
  • Ansvaret er værkstedets - mangler forsikringen/pensionen, risikerer værkstedet selv at blive ansvarlig overfor lærlingen, hvis der indtræffer en forsikringsbegivenhed. 

Hvad dækker forsikringen (bemærk, at denne forsikring ikke er omfattet af din normale lovpligtige arbejdsskadeforsikring):

  • Kritisk sygdom: 100.000 kr. (engangsbeløb)
  • Invaliditet:100.000 kr. v 50% nedsat erhvervsevne. (engangsbeløb)
  • Invalidepension: 60.000 kr. pr. år. v. 2/3 nedsat erhvervsevne indtil pensionsalder.
  • Dødsfald: 300.000 kr.(engangsbeløb)

Forsikringstilbud fra Dansk Bilbrancheråd - gældende indtil lærlingen fylder 20 år:

  • Dansk Bilbrancheråd tilbyder forsikringen for kr. 850,00 + 10 kr. i administrationsgebyr pr. år, en forsikring der opfylder kravene med nævnte dækningssummer, placeret hos en af Dansk Bilbrancheråds faste forsikringspartnere:
  • Tilmelding til forsikringsordningen sker ved indsendelse af kopi af uddannelsesaftalen til sekretariatet mail:  info@dbr.dk
  • Dansk Bilbrancheråd vil efterfølgende fremsende en opkrævning for indeværende år straks, og efterfølgende hvert år, når præmien for kommende år er bestemt.

Pension - forsikring af lærling over 20 år:

  • En lærling, der er fyldt 20 år skal have samme forsikring som ovenfor, men her betales forsikringspræmien ud af den obligatoriske pensionsordning der er for lærlinge over 20 år. 
  • Vi anbefaler at, I oprette pensionen via Industriens Pension, så I er sikker på at lærlingen får korrekt pension inkl. forsikring. 
  • Pensionsbetalingerne skal først opstartes efter 2 måneders anciennitet, medmindre lærlingen allerede har været oprettet under pensionordningen ved en tidligere ansættelse.
  • NB: Hvis pensionsindbetalingerne først begyndes efter 2 måneder er der ingen forsikringsdækning i den periode. Vi anbefaler derfor, at du tegner en forsikring for de 2 måneder eller betaler pension fra 1. dag.

For yderligere spørgsmål kontakt Johanne Berner Hansen på telefon 22 41 51 03 .