Den 1. november trådte en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø i kraft. Den indebærer, at det psykiske arbejdsmiljø skal vurderes og indskrives i virksomhedernes APV, og at der løbende skal tages stilling til denne del af arbejdsmiljøet, herunder for at kunne iværksætte forebyggende tiltag og om nødvendigt undervise medarbejderne i, hvordan et godt psykisk arbejdsmiljø etableres.
Bekendtgørelsen giver forskellige eksempler på, hvornår det psykiske arbejdsmiljø normalt kan blive negativt berørt.
En par af eksemplerne er stor arbejdsmængde, herunder tidspres. Et andet eksempel er uklare eller direkte modstridende krav til forskellige arbejdsopgaver og kvalitetsniveau – herunder hvis kravene ikke afspejler den tid, der er sat af. Som et tredje – og temmelig aktuelt eksempel – nævner bekendtgørelsen krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Også de sociale relationer kan dog indgå som et samlet element – hvorvidt alle trives; både under udførelse af arbejdsopgaver og i pauser m.v.
I vurderingen af om der foreligger en risiko for medarbejderens sikkerhed eller sundhed, skal der især lægges vægt på forholdet mellem følgende elementer:
- Omfanget, herunder den tidsmæssige udstrækning
- Problemet/forholdets karakter
- Hvilke forebyggende tiltag, der er indført på den pågældende arbejdsplads og
- Om andre påvirkninger i arbejdsmiljøet kan øge risikoen for medarbejderens sikkerhed og sundhed.
Arbejdsgiver skal også sikre det gode psykiske arbejdsmiljø mere bredt; dvs. det arbejdsmiljø, der kommer, når personale interagerer med kunder m.v. Ikke alle kunder er lige behagelige – og den situation skal arbejdsgiver have overvejet.
Det er vigtigt at pointere, at de nye regler er et supplement til de eksisterende regler. Det betyder, at der både er en instruktionspligt, en tilsynspligt og en opfølgningspligt for arbejdsgiver.
For yderligere kontakt Dansk Bilbrancheråds kørende konsulenter, Rene Eriksen på telefon 40 46 55 61 eller Pia Egeskov på telefon 40 64 05 11