Gå til hovedindhold

Bilforhandlernyt: Svag stigning på 3% på antal besøgende i uge 37

Bilforhandlernyt: Svag stigning på 3% på antal besøgende i uge 37

Interessen for brugte biler holdt et højt niveau med over 759.000 besøgende på Bilbasen i uge 37. Markedstallene var stabile igen i forhold til liggetider, prisrettelser og udbud. Det er dog interessant, at prisrettelserne koncentrerede sig omkring ældre dieselbiler med Euronorm V-motorer. De blev rettet markant ned i pris i uge 37. Der er stadig over 10.000 Euronorm V-dieselbiler til salg på Bilbasen, og det er åbenlyst at debatten om grøn omstilling gør dem ekstraordinært sårbare for mindre interesse fra bilkøberne, og derved gør forhandlerne det rigtige, nemlig at forsøge at afhænde dem inden der skal yderligere prisreduktioner til.

Alt i alt ser brugtbilomsætningen foreløbig ud til at være mindre berørt af udsigten til en afgiftsomlægning end salget af nye biler.

I korte træk: Der var 759.000 besøgende i uge 37. Det er en stigning på 3,0% sammenlignet med ugen før. Udbuddet var stabilt på 54.300 forhandlerbiler, liggedagene var på niveau med uge 36 og det samme var antallet af prisrettelser og størrelsesordenen af dem.