Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Hybridgaranti - hvad må vi?

Hybridgaranti - hvad må vi?

For tiden modtager vi i sekretariatet en del spørgsmål om, hvilke regler, der gælder for service på el- og hybridbiler i forhold til opretholdelse af garanti.

Lovgivningsmæssigt er der ikke forskel på retten til at udføre mekanisk service i forhold til el- eller hybrid-service under fabriksgarantien. Ethvert mærkeuafhængigt værksted må derfor under fabriksgarantien udføre service iht. serviceplanen på det pågældende mærke.

Visse bilmærker, fx Toyota, tilbyder en forlænget garanti, hvis der bliver udført et særligt batteri-tjek ved udløbet af den ordinære fabriksgaranti. Det må Toyota gerne – men det er først det hybridtjek, der skal foretages lige inden udløbet af den 5-årige fabriksgaranti, som Toyota må kræve udført hos sig. Da det er et tilvalg om forlænget garanti, som kunden kan fravælge, så må Toyota også gerne opkræve kunden herfor. Toyota må dog IKKE betinge garantien af, at der også bliver udført et (betalt) mekanisk service samtidig, da dette er uden betydning for den forlængede garanti.

Hvis du kan reparere og servicere el-biler, så sørg for at gøre dine kunder opmærksom på det. Det kan du fx gøre på en hanger til at sætte på bakspejlet efter værkstedsbesøg eller på et af Dansk Bilbrancheråds andre opmærksomhedsskabende reklamematerialer, som du kan bruge til at oplyse dine kunder om fordelene ved at anvende et frit værksted.

Alle informationsmaterialerne kan bestilles via webshop på intranet. Ønsker du at tilpasse materiale til netop din forretning kontakt da venligst sekretariatet på telefon 43 99 66 33.

For yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte advokat Johanne Berner Hansen på telefon 22 41 51 03