Fra 1. maj til 31. december får du tilskud til din lærling. Tilskuddet udgør:
- 75 % for eksisterende lærekontrakter (uanset længde)
- 90 % for ny-indgåede lærekontrakter, der ender med svendebrev (montør eller mekaniker) og 45 % for nye korte aftaler.
Første udbetaling forventes at ske i september 2020 og vil ske automatisk til virksomhedens nem-konto. Den første udbetaling vil ske som en samlet pulje fra 1. maj til udbetalingstidspunktet. Hvis du har modtaget lønkompensation på lærlingen i perioden 1. maj og frem, så vil du ikke modtage ekstra lærlingetilskud for samme periode også.
Den opkrævning/opgørelse, du netop har modtaget fra AUB, er din endelige årsopgørelse for 2019 – den har derfor ikke indflydelse på dit kommende tilskud.
Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Johanne Berner Hansen på telefon 22 41 51 03 eller Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99