Gå til hovedindhold

Bilforhandlernyt: De opadgående tendenser fortsætter

Bilforhandlernyt: De opadgående tendenser fortsætter

Ifølge en pressemeddelelse fra Bilbasen er brugtbilmarkedet brandvarmt.

"Ikke alene indikerer de fire nøgletal, at tendenserne fra de seneste ni uger fortsætter, herunder satte antallet af besøgende rekord med 795.000 i uge 25. En foreløbig opgørelse af det reelle bilsalg viser, at vi i juni måned kan nå op til en omsætning, der ligner maj måneds, og dermed ser det ud til, at indeværende måneds omsætning ligger 10-15 procent over juni 2019.

De mest eftertragtede modeller

Prisrettelserne fortsætter på et lavt niveau, og liggedagene er nu i snit nede på 65 for de biler, som vi måler på. For enkelte segmenter, især blandt de nyere biler er liggedagene nede i midten af 50’erne – endda lavere for de mest eftertragtede modeller i form af MPV’er og nyere mikrobiler," lyder det fra Bilbasen.

Og så er det fortsat en udfordring med sourcing af nye brugtbiler for forhandlerne.

I korte træk: Trafikken steg med 1,3% i uge 25, hvor der var godt 795.000 besøgende på Bilbasen. Antallet af forhandlerbiler faldt for niende uge i træk. Liggedagene faldt til et gennemsnit på 65 dage. Prisrettelserne steg nominelt med 5,0%, og faldt marginalt.