Gå til hovedindhold

SMV'er i bilbranchen kan nu søge om momslån

SMV'er i bilbranchen kan nu søge om momslån

Lovforslaget om rentefrit momslån og lønsumsafgiftslån er nu endelig vedtaget. Aftalen medfører, at momspligtige virksomheder, med enkelte undtagelser, rentefrit kan låne et beløb, som svarer til den momsangivelse, der havde frist den 2. marts 2020.

Det skæve indkomstår
Virksomheder, som er registreret for lønsumsafgift efter metode 4 med ansatte, kan ansøge om et lån, der beløbsmæssigt svarer til den lønsumsafgift, virksomheden har angivet for 1. kvartal 2020. De virksomheder, som har angivet lønsumsafgift af overskuddet for indkomståret 2019 eller det skæve indkomstår, der træder i stedet for indkomståret 2019, kan ansøge om et lån, som beløbsmæssigt svarer til en fjerdedel af afgiftens størrelse for indkomståret 2019.

Det er kun virksomheder, som afregner lønsumsafgift efter metode 4, som kan få lånet, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, vognmænd og kultursektoren.

Sådan gør du (husk deadline for ansøgning 15. juni 2020)
Virksomhederne kan ansøge om lånet i perioden 5. maj 2020 til 15. juni 2020 via hjemmesiden virk.dk. Her er der også information om, hvordan der kan ansøges om lånet under fanebladet Sådan gør du. Der ligger også en vejledning, og der ligger kontaktoplysninger til Skattestyrelsen. Ansøgningen kan enten udfyldes og indsendes af virksomheden selv eller af virksomhedens rådgiver.             

Forvent udbetaling på fem arbejdsdage
Du kan forvente at få lånet udbetalt 5 arbejdsdage efter, at du har ansøgt.

Du skal tilbagebetale lånet den 1. april 2021. Lovforslaget er vedhæftet.

Har du spørgsmål eller kommentarer kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds advokat Jesper Juhlin på telefon 22 92 43 99 eller mail jsj@dbr.dk