Som virksomhed har du mulighed for at ansøge om at få midlertidig kompensation for din virksomheds faste udgifter.
Husleje, renter, leasing
Kompensationen gælder faste udgifter som fx husleje, renteudgifter og kontraktbundne udgifter (fx leasing). Ordningen dækker udgifter i perioden fra og med den 9. marts til og med den 8. juni 2020.
Mangler endelig vedtagelse
- Ordningen er stadig under udarbejdelse og skal vedtages endeligt i Folketinget. Følg med på Virksomhedsguiden for nærmere information og tidspunkt for åbning for ansøgninger.
- Kompensationsordningen vil gælde fra og med den 9. marts til og med den 8. juni 2020.
- Ansøgningen vil foregå digitalt.
- Ansøgningerne vil ikke blive behandlet efter først til mølle-princippet.
- Ansøgninger modtages ikke, før ordningen åbnes.
Åbner for ansøgninger i uge 15
Kompensationsordningen for faste omkostninger stiller krav om revisorpåtegning af virksomhedens faste udgifter. Derfor forventer vi, at der i uge 14 vil være vejledningsmateriale at finde herom på Virksomhedsguiden, så virksomhederne og deres revisorer kan gå i gang med at forberede deres ansøgninger. I uge 15 forventes det, at der åbnes for den digitale ansøgningsblanket, som også kan tilgås via Virksomhedsguiden.
Læs mere på Virksomhedsguiden.dk og/eller kontakt Dansk Bilbrancheråds advokat Jesper Juhlin på 22 92 43 99.