DBR Nordvestjysk havde endnu engang valgt at afholde årets generalforsamling på Hotel Fjordgården i Ringkøbing.
Det var en god generalforsamling med deltagelse af 23 person og 2 udskiftninger i bestyrelsen. Ud af bestyrelsen trådte Ulf Gad efter 17 år, og Anders Haugaard efter 15 år, og ind i bestyrelsen trådte Kim Buur Kirk, Kims Auto i Tarm og Erik Gransgaard, Vestjysk Auto i Lemvig.
Både 40 og 25 års nåle
Til den efterfølgende aftenfest kunne lokalforeningsformand Leif Olesen uddele 40 års nål, diplom og blomster til Kurt Henriksen og fru Elly fra Aadum Autoophug, og 25 års nål, diplom og blomster til Anders Haugaard og fru Anne-Marie fra Haugaard biler.
Der var herudover 40 års nål til Jens Jørgen Jensen fra Haderup Auto og Maskinforretning, Leo Jensen fra BAT/Automester Bøvlingbjerg og Stig Højland fra Holstebro Autokøler Service, de 3 sidstnævnte var desværre ikke tilstede, men vil få overrakt nål og diplom ved en senere lejlighed.
Vingave til de afgående
Lokalformand Leif Olesen benyttede samtidig lejligheden til at takke Ulf Gad og Anders Haugaard for deres store arbejde igennem de mange år i bestyrelsen, hvilket blev belønnet med en vingave til de afgående bestyrelsesmedlemmer og blomster til fruerne med tak for lån.