Gå til hovedindhold

Ford flytter tekniske data til ny platform

Ford flytter tekniske data til ny platform

Er du i dag bruger af Ford Etis, har du i sidste uge modtaget en mail, at Ford flytter til et nyt globalt system til levering af tekniske data. Den nye portal "Global Ford Diagnostic and Repair System (GFDRS)" erstatter indenfor kort tid den gamle portal Ford Etis.

Stadig gratis

Ford har oplyst, at adgang til den digitale servicebog også fremover vil være gratis, mens adgang til tekniske informationer ex. ledningsdiagrammer og vejledninger til skadesreparationer skal købes via et abonnementssystem.

Har du allerede adgang til EU5 akkreditering til Sikkerhedsdata sker der ingen ændringer.

For at benytte den nye platform skal du logge ind på Ford Etis, og herefter downloade et lille program – denne funktion virker dog ikke endnu, selvom Ford oprindelig havde meldt ud, at overgang til det nye system skulle ske senest den 29. september 2019.

Hurtigst muligt

Ford vil hurtigst muligt udmelde en ny dato, hvorefter du skal benytte nedenstående link til en vejledning for at blive overflyttet til ny portal.

Her er link til vejledning for opgradering fra Ford Etis til Ford GFDRS:  https://www.etisload.ford.com/EtisGFDRS_SetupProcessGuide.pdf

Såfremt du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Per B. Nielsen på sekretariatet på telefon 88 77 22 65.