Gå til hovedindhold

Problemer med Fords digitale servicebog

Problemer med Fords digitale servicebog

Mange af vore medlemmer, som er oprettet i Fords digitale servicebog - FordEtis og prøver at logge ind, får ofte beskeden, at enten bruger-ID eller password ikke er korrekt. Og når Ford Support kontaktes, så er der enten meget lange svartider eller ingen respons overhovedet.

Skal løses hurtigt

Dansk Bilbrancheråd har kontaktet Ford for at få løst disse problemstillinger hurtigst muligt. Henvender du dig til Ford for at få et nyt kodeord og løber ind i problemer, vil vi meget gerne høre fra dig.

Skriv en mail til info@dbr.dk med dine firmaoplysninger og hvornår og hvorfor du har skrevet til Ford.

Nye brugere

Herudover har Ford problemer med oprettelse af nye brugere. Du kan godt oprette dig hos FordEtis, men du kan på grund af IT-problemer hos Ford ikke få adgang til den digitale servicebog.

Vi er i kontakt med Fords IT-afdeling og vender tilbage, så snart der sker en udvikling i sagen. Hold øje med vores nyhedsbreve.