Vigtig information om Autotaks/Forsi
Der er nu udsendt en opdateret plan for lukning af det gamle ”LOG IND” og overgang til det nye ” AUTOTAKS LOG IND”.
Som vi tidligere har informeret om, lukker det gamle Autotaks nu ned. Det betyder, at du fra onsdag den 31. oktober kun kan oprette nye rapporter via det nye ”AUTOTAKS LOG IND”.
Bliv færdig inden nytår
Værksteder kan frem til og med 31. december 2018 stadigvæk færdiggøre deres arbejde i det gamle ”LOG IND”, hvis der mod forventning skulle mangle nogle funktioner.
Pr. 1. januar 2019 vil det KUN være muligt for værksteder at arbejde via ”AUTOTAKS LOG IND”.
Danmarks billigste adgang til Autotaks/Forsi
Dansk Bilbrancheråd tilbyder stadig Danmarks billigste adgang til Autotaks/Forsi skadesopgørelsessystem. For 55,00 kroner ekskl. moms om måneden får du en velfungerende hotline, der kan hjælpe dig med spørgsmål i forbindelse med taksering og brug af systemet, ligesom vi hjælper med teknikken bag systemet. Dansk Bilbrancheråd tilbyder ligeledes kurser på alle niveauer – fra begyndere til eksperter.
Ønsker du fremover at benytte Dansk Bilbrancheråds hotline, eller har du spørgsmål i øvrigt, skal du lige sende en mail med dit reparatørnummer til info@dbr.dk eller ringe på vores hotline 72 220 240.