Gå til hovedindhold

ERFA Karrosseri - ekstra dag d. 26. november

ERFA Karrosseri - ekstra dag d. 26. november

Torsdag den 26. november afholder vi endnu en ERFA-dag for karrosseri, da første planlagte ERFA-dag allerede er fuldt booket. Der er ens program begge dage.

Til glæde for alle, har Dansk Bilbrancheråds tekniske afdeling tilsyneladende fået sammensat en ERFA-dag med et indhold, som rammer plet i forhold til, hvad I ude på værkstederne gerne vil høre om.

Da ERFA-dagen d. 29. oktober er allerede er fuldt booket, så vi våger pelsen og inviterer hermed til endnu en ERFA-karroseri-dag med samme Agenda.

Den ekstra dag er torsdag d. 26. november 2026.

I forhold til indhold kan det oplyses, at vi fx har fået Hella Gutmann til at fortælle om ADAS sikkerhedssystemer, og hvad der dertil hører. Helle Gutmann kommer begge dage.

Agenda 

- ADAS-sikkerhedssystemer og karrosserireparation.
- Information om Bilproducenternes krav til fejludlæsning af styreboxe ved karrosseriskader.
- Reparation af kofangere ved og omkring Blind spot sensorer.
- Anvendelse af bruget dele Kvalitetsbedømmelse.
- Nye manualer og vejledninger fra AZT.
- Manual fra Solera Audatex, der beskriver opgaver, som ikke er inkluderet i de tider som 
   bilproducenterne leverer til system-leverandør Solera/Audatex.
- Markedsændringer der udløser nye opgaver til karrosserireparatørerne.  
- Hjælp til udarbejdelse af reparationstilbud.   
- Indkommende emner. 

Tid og sted

Vi starter dagen kl. 9:00 og slutter omkring kl. 16:00.

Der vil være morgenkaffe, frokost og eftermiddagskaffe.

Vi mødes hos Würth i Kolding og adressen er: 

Würth Danmark A/S 
Montagevej 6
Industri N2
6000 Kolding

Tilmelding

Du tilmelder dig (efter log ind på dbr.dk) på DBR Intranet og kalender ud for d. 26. november. Tryk her for link til begivenheden, så du kan tilmelde dig. Du kan også tilmelde dig hos teknisk konsulent Finn Larsen på tlf. 51309369 eller mail fl@dbr.dk

Opkrævning for forplejning eftersendes.

Vi forbeholder os ret til at aflyse, hvis deltager-antal ikke kommer over 10. 

Vel mødt.