Gå til hovedindhold

Fik du læst: Virksomhedslukket i forbindelse med jul og nytår?

Fik du læst: Virksomhedslukket i forbindelse med jul og nytår?

Hvilke fridage omkring jul og nytår skal medarbejderen selv betale?

Hvis din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, skal du varsle dine medarbejdere, at der holdes lukket, og at de skal holde selvbetalt fri.

I år er der 3 normale arbejdsdage mellem jul og nytår, dvs. den 29., 30. og 31. december.

Virksomheden skal varsle restferie til afholdelse med en måneds varsel. Det betyder, at varslingen skal ske senest tirsdag den 25. november, hvis du fx holder lukket den 24. december. Holder du først lukket den 29. december, skal du varsle restferie senest den 28. november.

Medarbejderen skal bruge sin restferie fra ferieåret 2024/2025. 

Har medarbejderen ingen restferie, så skal medarbejderen bruge enten;

  • Ny ferie optjent i ferieåret 2025/2026
  • Feriefridage
  • Fritvalgskonto
  • fri uden løn

 

24. december

For virksomheder med overenskomst gælder, at medarbejderne har en betalt hel fridag den 24. december.

  • Lærlinge skal holde fri med almindelig løn
  • Svende og voksenlærlinge skal holde fri med et beløb svarende til en dagsløn, fra deres fritvalgskonto
  • Funktionærer skal holde fri med almindelig løn

For virksomheder uden overenskomst, er den 24. december en almindelig arbejdsdag. 

Nogle virksomheder vælger dog at give medarbejderne en betalt fridag.

31. december

For virksomheder både med og uden overenskomst gælder, at den 31. december er en almindelig arbejdsdag.

Nogle virksomheder vælger at give medarbejderne en betalt halv eller hel fridag.

Helligdage

Den 25. og 26. december og 1. januar, er nationale helligdage.

For virksomheder med overenskomst betyder det, at alle medarbejdere har en betalt fridag på følgende måde:

  • Svende og voksenlærlinge, skal have fri med et beløb fra deres fritvalgskonto
  • Lærlinge og funktionærer, skal have fri med almindelig løn.

For virksomheder uden overenskomst, har medarbejderen ret til at holde fri, men om det er med eller uden løn aftales mellem virksomheden og medarbejderne.

Spørgsmål og rådgivning

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline, Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06 eller mv@dbr.dk.