Gå til hovedindhold

Brev fra Miljøstyrelse - tjek om data er korrekte

Brev fra Miljøstyrelse - tjek om data er korrekte

Miljøstyrelsen har udsendt et brev om farligt affald fra virksomheder. Tjek dine data, og kun hvis du har indsigelser, skal du foretage dig noget.

Der er netop udsendt et brev fra Miljøstyrelsen angående virksomheders farlige affald. 

Det er det samme brev, som blev udsendt for omkring 2 år siden.

Du skal tjekke dine data, som Miljøstyrelsen beskriver nedenfor. Kun hvis du har indsigelser til det indberettede, så skal du foretage dig noget - nemlig gøre indsigelse. 

Hvis dine data ser korrekte ud, skal du ikke foretage dig mere.

Miljøstyrelsen skriver

Frem til 31. marts har du mulighed for at gøre indsigelse overfor indberetninger om farligt affald fra din virksomhed. Du foretager indsigelser i Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem på https://www.ads.mst.dk/.

Hvorfor har jeg fået brev?

Du får dette brev, fordi din virksomhed i 2024 har fået hentet såkaldt "farligt affald" fra følgende P-numre: xxxxxxxx

Den virksomhed, der har håndteret dit farlige affald, har rapporteret det til Miljøstyrelsen, som den ifølge affaldsdatabekendtgørelsen er forpligtet til.

Hvad er farligt affald?

Farligt affald er f.eks. brugte batterier, spande med malingrester eller spraydåser -altså affald, som er farligt for miljøet.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal logge ind på https://www.ads.mst.dk/. med MitID. Klik så på "Indsigelser" i menuen til venstre.

Hvis de viste data ser korrekte ud, skal du ikke gøre mere.

Hvis du mener, der er fejl (f.eks. forkerte mængder eller forkert registreret afhentning af farligt affald), skal du klikke på "Vis detaljer" og dernæst "Opret indsigelse".

OBS

Fristen for at gøre indsigelse er senest 31. marts 2025.

Henvendelse

Har du spørgsmål, da kontakt en af de kørende konsulenter; Pia Egeskov på tlf. 4064511 eller René Eriksen på tlf. 40465561.