Gå til hovedindhold

OBS OBS OBS - Lærlinges løn skal (også) reguleres 1. maj 2025!

OBS OBS OBS - Lærlinges løn skal (også) reguleres 1. maj 2025!

Med den nye overenskomst følger nye højere lønsatser til lærlinge, som I skal regulere.

Vær opmærksom på, at tidspunktet for lønreguleringen er ændret fra 1. marts 2025 til 1. maj 2025, men kun i 2025.

Indtil den 1. maj 2025 gælder satserne i overenskomsten fra 2023-2025.

Der skal ikke lønreguleres bagud til den 1. marts 2025 - det har parterne aftalt for at undgå unødig administration ved at skulle tilbageregulere.

I 2026 og 2027 skal lønreguleringen ske 1. marts.

 

Industriens Overenskomst vedrører i hovedtræk følgende nye aftaler:

  • Fritvalgskonto:
    • +1 % pr. 1. marts 2026
    • +1 % pr. 1. marts 2027
  • Pension:
    • + 1 % i arbejdsgiverbidrag pr. 1. maj 2025, dvs. stigende fra 10 til 11 % i arbejdsgiverbidrag. Lønmodtagerens eget bidrag på 2 % fastholdes.
  • Lærlingelønninger:
    • + 4 % pr. 1. maj 2025 (vi afventer de præcise lønsatser og melder ud til jer, når vi kender dem)
    • + 3,5 % pr. 1. marts 2026
    • + 3,5 % pr. 1. marts 2027

Cirkulære

Vi venter på at få de præcise lønsatser og når parterne har meldt dem ud og de er endeligt konfirmeret, vil vi i Dansk Bilbrancheråd som vanligt udsende et cirkulære herom.

Lærlinge på virksomheder uden overenskomst

Lærlinge er altid omfattet af Industriens Overenskomst - også selv om du ikke har overenskomst. Husk derfor at lønregulere dine lærlinge med de nye lønsatser - men altså først med virkning fra 1. maj 2025.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål, kan du altid kontakte juridisk afdeling, personalejurist Mille Vollmer (tlf. 3014 52 06 - mv@dbr.dk), eller advokat Johanne Berner (tlf. 22 41 51 03 - jbh@dbr.dk).

.