Gå til hovedindhold

Lærling 18+? FÅ NU OPRETTET DEN PENSION!

Lærling 18+? FÅ NU OPRETTET DEN PENSION!

Det er vigtigere end næsten alt andet - at have styr på lærlingepension. Hvorfor? Fordi du risikerer at skulle betale et kæmpe ekstra beløb i pension - og er forsikringen heller ikke tegnet? Så er risikoen DIN! Læs her, hvad du skal gøre.

Din lærling skal være forsikret korrekt og have den rigtige pensionsopsparing - og ansvaret; DET ER DIT!

En lærling over 18 år SKAL have pension - 10 % fra din side og 2 % fra egen side. Pensionen SKAL tegnes i Industriens Pension

Til gengæld slipper du for at betale forsikring - men du skal selv sørge for at stoppe den, hvis den allerede er tegnet.

Lærlingeforsikring 

Fra juli 2023 skal alle lærlinge med 2 måneders anciennitet, der er fyldt 18 år, have en komplet arbejdsmarkedspension på hhv. 10/2 % - og under pensionen ligger den lovpligtige lærlingeforsikring.  

Lærlingeforsikringer, tegnet gennem Dansk Bilbrancheråd, for lærlinge, der er mellem 18 år og 20 år er dermed ikke længere nødvendige!

Vi har gennemgået lærlingeforsikringsaftalerne tegnet gennem Dansk Bilbrancheråd, og alt for mange af jer har stadig ikke givet os besked om, at I har oprettet pension hos Industriens Pension for jeres lærling, der er over 18 år - og før vi får besked, sletter vi ikke jeres forsikring.

Vi bliver i en overgangsperiode ved med at opkræve for lærlingeforsikringen, ind til I oplyser os om andet, så vi er sikker på, at lærlingen er forsikret - men det er ikke længere nødvendigt, hvis I indbetaler til Industriens Pension. Hvis I ikke har oprettet en pensionsordning for jeres lærling over 18 år, risikerer I et efterkrav på pensionen. Hvis I ej heller har forsikring, er worst case senario, at I skal betale 60.000 kr. om året frem til lærlingens 60. år, hvis lærlingen bliver invalid - også selvom det er på en skitur i fritiden!

Det skal du gøre, hvis din lærling er over 18 år

Opret en pensionsordning hos Industriens Pension.

Du opretter pensionsordningen ved at ringe til Industriens Pension, tlf. 70 33 20 40 og give dem de oplysninger, der står på uddannelsesaftalen. Du skal også have dit eget cvr. nummer parat. Derefter får du en såkaldt arbejdsgiverkode, som du sætter ind i lønsystemet, hvorefter du kan indbetale pensionsbidragene til Industriens Pension.

Vær meget opmærksom på, at der er en anciennitetsperiode på 2 måneder, hvor lærlingen IKKE er forsikret, hvor du enten skal tegne en særlig lærlingeforsikring (hos Dansk Bilbrancheråd) eller oprette og fra dag 1 indbetale pension til Industriens Pension, hvorved lærlingen er dækket af forsikringen fra 1. dag.

Oplys Dansk Bilbrancheråd om oprettelsen af pensionen

Når du er sikker på, at du har oprettet pensionsordningen i Industriens pension, så skal du stoppe lærlingeforsikringen. Du stopper forsikringen ved at skrive til info@dbr.dk med informationer om lærlingen og fra hvilken dato indbetalingen til Industriens Pension begynder. 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt personalejuridisk konsulent Mille Vollmer på mv@dbr.dk eller tlf. 30145206.