Karrosseriskader

Konstruktionen på nye biler bliver mere og mere avanceret og benytter sig af den seneste teknik. Derfor er det vigtigt, at en pladesmed på et Dansk Bilbrancheråd-værksted teknologisk set er med helt fremme. Det kræver, at pladesmeden løbende videreuddannes i den seneste teknik og har det korrekte udstyr.

Adgang til bilfabrikkernes data

Dansk Bilbrancheråd-værkstederne bruger forsikringsselskabernes opgørelsessystem (Autograf), hvor alle data og billeder på et karrosseri er at finde. Det er bilfabrikkerne, der leverer data og billeder til Autograf. Det er på denne måde, at forsikringsselskaberne sikrer sig, at karrosseriskader og også almindelige skader på forsikringstagernes biler bliver udført korrekt og med angivelse af prisen på skaden.  

Punktsvejsning – for den teknisk interesserede

På en Volvo XC 90 er der for eksempel brugt mere HSS-boron stål end normalt. HSS-boron stål er det hårdeste stål, der bruges på en bil, og det kræver, at man er omhyggelig med at modstands punktsvejse med den korrekte parameter.

På markedet findes der flere leverandører af dette udstyr. En af disse er Car-O-Liner, som har programmer til deres punkt­svejser, som hjælper med at checke isolationen mellem pladerne. Via datablade får du information om stålets hårdhed rundt om på bilen. I dag kan en pladesmed få brug for tryk på op til 520 kg og 13.000 amp. Er trykket eksempelvis ikke indstillet korrekt - kommer der en visuel advarsel frem.

Svejser du på normal vis med CO2/Mag eller med for lavt tryk, overholder du ikke for­skrifterne fra bilfabrikkerne og dermed det sik­kerhedsmæssige aspekt.