Gå til hovedindhold

Praktikværter søges – værkstederne mangler faglærte

Praktikværter søges – værkstederne mangler faglærte

Ejer du den engagerede virksomhed, der har mod på at få en elev fra 8. klasse i et tre ugers praktikforløb?

- Bliv praktikvært og gør en forskel for en ung i dit lokalområde og hjælp med at sætte fokus på erhvervsuddannelserne, siger Heike Hoffmann, uddannelsespolitisk chefkonsulent , SMVdanmark.

Mærker elevmangel

Små og mellemstore håndværksvirksomheder mærker allerede nu mangel på elever, og der er ikke udsigt til forbedring. Ved at blive praktikvært kan SMV’erne hjælpe en lokal elev fra 8. klasse og samtidig styrke interessen for faget og virksomheden.

Dansk Bilbrancheråds direktør udtalte sig til BT / TV Midvest i starten af ugen - læs videre her

Link til TV indslag - klik her

- På længere sigt kan det bidrage til, at der vil være endnu flere dygtige, faglærte unge – til gavn for både håndværksvirksomheder og samfundet, siger Heike Hoffmann.

Praktikforløbene er målrettet elever, som kan have gavn af at lære i en anden kontekst end i skolen. Som praktikvært kan du være med til at styrke en lokal elevs udvikling og læring – sammen med skolen.

Hvad kræver det af dig?

  • Du skal tage godt imod en elev i et tre-ugers praktikforløb
  • Tid og overskud til at give eleven gode oplevelser med dit fag
  • Lade eleven indgå i det daglige arbejde i virksomheden sammen med kollegerne
  • Indgå i tæt samarbejde med elevens UU-vejleder og lærer, som støtter op om praktikken før, under og efter praktikforløbet
  • Din virksomhed skal ligge i eller i nærheden af Vallensbæk, Gladsaxe, København eller Slagelse

Bedre forudsætninger for at klare sig godt

Praktikopholdene er et led i projektet Back in Business, som aktuelt udvikles og afprøves af Rockwool Fondens Interventionsenhed i samarbejde med Foreningen Nydansker. Målet med praktikkerne er at hjælpe elever og lærere i 8. klasse med at få mere tro på eleven og elevens evner, så flere elever kan afslutte 9. klasse med et adgangsgivende eksamensbevis. Praktikindsatsen Back in Business er et 8 ugers forløb, hvoraf tre af ugerne foregår i en virksomhed. Det er erfaringerne og oplevelserne i virksomheden, som skal danne grundlaget for, at eleven kan vende tilbage til skolen med bedre forudsætninger for at klare sig godt.

Vil du høre mere om indsatsen, kan du kontakte:

Heike Hoffmann, hoffmann@smvdanmark.dk – 2539 0319
Mikkel London, mlo@foreningen-nydansker.dk – 2682 1501
Maja Kjærsgaard, mkg@foreningen-nydansker.dk – 7199 9721

Læs mere her: www.rockwoolfonden.dk