Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Partikelfiltre i DMR og kontrol ved syn

Partikelfiltre i DMR og kontrol ved syn

Færdselsstyrelsen har nu fastlagt retningslinjerne for kontrol af partikelfiltre ved syn og notering i DMR. Dette er primært relevant for dieselbiler, der skal anvendes i miljøzonerne, og som ikke opfylder dato-kravene i den tre-trins-raket, der er indført herom.

Tretrins raket

Tre-trins-raketten for varebiler ser ud som følger:

Trin 1:  fra 1. juli 2020 skal varebilen have et partikelfilter, medmindre den er registreret 1. januar 2007 eller senere.

Trin 2: fra 1. juli 2022 skal varebilen have et partikelfilter, medmindre den er registreret 1. januar 2012 eller senere.

Trin 3: fra 1. juli 2025 skal varebilen have et partikelfilter, medmindre den er registreret 1. januar 2016 eller senere.

Køretøjer, der opfylder Euro 5 eller bedre, kan lovligt anvendes i en miljøzone.

Fabriks- eller eftermonteret

Der skelnes groft sagt mellem fabriksmonterede og eftermonterede partikelfiltre.

En varebil med fabriksmonteret partikelfilter, der ønskes registreret i DMR, kan kun synes, hvis der medbringes dokumentation i form af fabrikanterklæring, data-erklæring, typegodkendelse, CoC-dokument eller lignende.

Er partikelfilteret eftermonteret, skal dets effektivitet dokumenteres ved erklæring.

Miljø-zone-mærke er afskaffet

Da det fysiske miljø-zone-mærke er afskaffet fra 1. juli 2020, er det væsentligt at være opmærksom på at såvel fabriks- som eftermonterede partikelfiltre skal registreres i DMR. For at få noteringen på plads, skal bilerne stilles til registreringssyn.

Bemærk i øvrigt, at eftermontering af partikelfiltre skal noteres som en konstruktiv ændring i DMR, ligesom afmontering af samme også skal. Afmontering vil derfor kræve, at bilen stilles til syn inden ibrugtagning efter afmontering.

Færdselsstyrelsens to meddelelser ses vedhæftet: