Ifølge en pressemeddelelse fra Bilbasen er brugtbilmarkedet brandvarmt.
"Ikke alene indikerer de fire nøgletal, at tendenserne fra de seneste ni uger fortsætter, herunder satte antallet af besøgende rekord med 795.000 i uge 25. En foreløbig opgørelse af det reelle bilsalg viser, at vi i juni måned kan nå op til en omsætning, der ligner maj måneds, og dermed ser det ud til, at indeværende måneds omsætning ligger 10-15 procent over juni 2019.
De mest eftertragtede modeller
Prisrettelserne fortsætter på et lavt niveau, og liggedagene er nu i snit nede på 65 for de biler, som vi måler på. For enkelte segmenter, især blandt de nyere biler er liggedagene nede i midten af 50’erne – endda lavere for de mest eftertragtede modeller i form af MPV’er og nyere mikrobiler," lyder det fra Bilbasen.
Og så er det fortsat en udfordring med sourcing af nye brugtbiler for forhandlerne.
I korte træk: Trafikken steg med 1,3% i uge 25, hvor der var godt 795.000 besøgende på Bilbasen. Antallet af forhandlerbiler faldt for niende uge i træk. Liggedagene faldt til et gennemsnit på 65 dage. Prisrettelserne steg nominelt med 5,0%, og faldt marginalt.