Gå til hovedindhold

Hvordan har persondatalovgivningen behandlet din virksomhed?

Hvordan har persondatalovgivningen behandlet din virksomhed?

Nu har GDPR-reglerne (Persondataforordningen) været gældende i to år, men det betyder ikke, at GDPR er blevet hverdag.

En stor mundfuld

Mange medlemmer oplever GDPR-reglerne som en stor mundfuld, nogle endda som en for stor mundfuld.

Justitsministeriet vil gerne have nogle konkrete eksempler på GDPR-problemer og -udfordringer ude i de enkelte virksomheder. Eksemplerne skal bruges i forbindelse med en evaluering af den danske implementering af persondataforordningen.

Dine udfordringer med GDPR

Dansk Bilbrancheråds håb er, at evalueringen vil medføre en lempelse af visse af kravene i forordningen, således at det reelt set bliver muligt for de små og mellemstore virksomheder at overholde lovgivningen uden ekstern bistand.  

Så altså, hvis du har haft problemer eller andre udfordringer med GDPR og vil fortælle om det, så kontakt juridisk chef hos Dansk Bilbrancheråd Johanne Berner på 88 77 22 64. Eller skriv på jbh@dbr.dk

GDPR-bøder lukker virksomheder

Husk at Dansk Bilbrancheråd tilbyder hjælp til at få styr på GDPR i netop din virksomhed. Klik og læs mere her. Eller kontakt Dansk Bilbrancheråd for nærmere oplysninger og svar på spørgsmål. Johanne Berner tlf. 22 41 51 03 eller Finn Larsen 51 30 93 69.

Husk også, at sjusk med kundedata kan koste bøder så store, at virksomheden må lukke. GDPR trådte i kraft for to år siden, og alle virksomheder skal nu have fuldstændig styr på EU's dataforordning bedre kendt som GDPR.