Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Har du spørgsmål om Coronavirus?

Har du spørgsmål om Coronavirus?

Selv om Coronavirus ikke er særlig udbredt i Danmark på nuværende tidspunkt, er der en risiko for, at virussen vil sprede sig i den kommende tid. Derfor har SMVdanmark taget fat på problemet og oprettet en hjemmeside spækket med Corona-information og praktiske oplysninger.

Virksomheder kan blive påvirket rent forretningsmæssigt ved fx mangel på underleverancer eller varer, få afsætningsproblemer eller/og ikke kunne overholde indgåede kontrakter.

Find svar i Virksomhedsguiden

Har du spørgsmål om, hvordan du som virksomhed skal forholde dig i forhold til Corona-virus, så kan du finde svar på Virksomhedsguidens hjemmeside:

Virksomhedsguidens vejledning om Coronavirus

Generel sundhedsfaglig information om Corona?

Du kan også finde svar på dine spørgsmål på Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

Sundhedsstyrelsens spørgsmål og svar om Coronavirus

Sådan forebygger du smitte fra coronavirus

  • God håndhygiejne, primært håndvask, evt. hånddesinfektion, hvis hænderne er rene og tørre
  • Undgå kontakt med personer, der har symptomer på forkølelse og/eller luftvejsinfektion
  • Host eller nys i engangslommetørklæde, alternativt i albuebøjningen.

Hermed beskytter man både sig selv og andre mod smitte.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Download en plakat til arbejdspladsen her

Fakta om Coronavirus

  • Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene
  • Det nye virus hedder SARS-CoV-2. Sygdommen, som det giver, hedder Covid-19 (Corona Virus Disease 2019)
  • De første tilfælde blev fundet i Wuhan i Hubei-provinsen i det østlige Kina i december 2019
  • 80 procent af tilfældene giver milde symptomer, som ikke kræver indlæggelse
  • 15 procent må indlægges på sygehus
  • Fem procent indlægges på intensiv afdeling
  • Dødeligheden ligger på cirka to procent
  • Alvorlig sygdom ses primært hos ældre og svækkede med kroniske sygdomme.

    Kilder: Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen

Har du i øvrigt spørgsmål til ovennævnte så kontakt Dansk Bilbrancheråds juridiske chef Johanne Berner på 22 41 51 03.