Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Grundige Autotaks-brugere tjener flere penge

Grundige Autotaks-brugere tjener flere penge

Et medlem af Dansk Bilbrancheråd ringer til rådets Autotaks hotline. Opringningen drejer sig om hjælp til nulstilling af kodeord. Under samtalen falder snakken på den betaling, som reparatørerne får for deres skadesarbejde. Det viser sig, at medlemmet egentligt kun laver karrosseriarbejde for at holde kunderne i huset.

Beløbet blev 2.700 kroner større

Dansk Bilbrancheråds tekniske konsulent Finn Larsen får hurtigt udleveret et nyt login til medlemmet, som nu kan beregne den skade, som står og venter. Finn tilbyder derefter at gå rapporten igennem, før medlemmet sender den til godkendelse.

Efter Finns gennemgang af rapporten, er beløbet i nederste højre hjørne steget med ikke mindre end 2.700 kroner.

Taksatoren kan bare komme an

Da medlemmet hører om den væsentlige forskel på beregningerne, udbryder medlemmet, "nu kommer taksatoren på besøg". 

- Jeg kan med ro i sindet fortælle medlemmet, at der ikke er noget at være bekymret for. Vi kan som brancheorganisation ikke tillade os at tage mere for arbejdet, end det koster. Til gengæld kender vi Autotaks/FORSI-systemet så godt, at vi kan hjælpe vores medlemsvirksomheder med at få den pris, som skaden koster at udbedre, siger Finn Larsen, der har mere end 30 års erfaring på området. 

Godkendt uden rettelser

Dagen efter ringer medlemsvirksomheden og fortæller, at taksator godkendte skaden uden rettelser. Dette medlem, som har drevet virksomhed i mere end 30 år, var meget overrasket over det store beløb, Dansk Bilbrancheråds hotline kunne tilføre rapporten.

Et klassisk eksempel på at uddannelse betaler sig, og at man ikke skal regne med den store hjælp fra dem, der betaler. Dansk Bilbrancheråd har desværre ikke ressourcer til at gennemgå medlemmernes rapporter. Men rådet anbefaler på det kraftigste medlemmerne til at skrive nøjagtige præcise rapporter og så i øvrigt deltage på de Autotaks-kurser, som Dansk Bilbrancehråd tilbyder sine medlemmer.