Advarselsmeddelelse

Bemærk at du har lov til at se denne intranet-side fordi du har klikket på et link fra et nyhedsbrev.Hvis du vil se mere på intranettet skal du logge ind først.

Digital-servicebook.com indgår samarbejde med Autogrossist

Digital-servicebook.com indgår samarbejde med Autogrossist

For fremtiden bliver det slut med at være nødt til, at rode efter servicehæftet i bilens handskerum, eller at bruge tid på de genstridige OE-portaler hos de Au2parts-tilknyttede værksteder. Det skriver Digital-servicebook.com i en pressemeddelelse. 

Alle Au2parts-værksteder

Med opstart primo 2020 har Au2parts indgået en aftale med Digital-servicebook.com, der ikke bare letter arbejdet på værkstederne, men samtidig giver alle Au2parts-tilknyttede værksteder mulighed for at få del i det samarbejde, som Digital-servicebook.com har indgået med e-Boks.

Således har alle Au2parts konceptværksteder samt au2office-brugere nu adgang til at tilbyde deres kunder direkte upload af deres servicebog til e-Boks via Digital-servicebook.com.

3,2 millioner bilejere

Ydermere vil de 3,2 millioner bilejere tilknyttet e-Boks nu kunne finde deres Au2partsværksted direkte i e-Boks.

- Denne aftale sikrer ikke bare servicekvaliteten, men sætter også som noget helt nyt kunden og dermed bilejeren i fokus og sikrer, at denne altid har adgang til sin servicehistorik og dermed helt styr på garanti og dokumentation, udtaler René Lang, kædechef hos Au2Parts.