Gå til hovedindhold

Ankenævn afviser klage om kulance

Ankenævn afviser klage om kulance

Kulancegiver bestemmer betingelserne:

En kulance er en ydelse uden modydelse. Derfor kan kulancegiver også selv fastsætte rammerne for, hvornår en kulance ydes. Og er rammerne overskredet, gælder ingen kære mor. Det viser en nylig afgørelse fra Ankenævn for Biler (nr. 17459):

9,5 år før klagen

Klager havde købt en Toyota Avensis cirka 2 år forud for klagedatoen 6. oktober 2018. På klagetidspunktet havde den kørt 173.000 km hvoraf de 89.000 var kørt i klagers ejerperiode. Bilen var 1. gang indregistreret den 22. februar 2009 og altså ca. 9 ½ år tidligere end klagen.

Motoren havarerede på grund af overophedning, og det blev konstateret, at der var tale om en kendt fejl ved toppakningen. Toyota ydede derfor en generel kulance på 7 år eller 180.000 kilometer; hvad der kom først.

Ankenævnet afviste

Ankenævnet afviste klagen ved kort og tørt at konstatere, at der ikke var garanti på bilen, og der var i øvrigt heller ikke noget anden juridisk grundlag at støtte kravet på.  Toyota var altså ikke forpligtet af kulancen, selvom bilen rent faktisk opfyldte den ene kulancebetingelse om kilometerstand.