Dansk Bilbrancheråd og Værkstedernes Indkøb (VI) inviterer alle vores medlemmer til Bilfestival 2019.
Festivalen holdes igen i år på det smukke Egeskov Slot på Fyn, og alle medlemmer inviteres til at udstille specielle køretøjer af enhver slags. Festivalen er åben for medlemmer, medarbejdere og familie og afholdes lørdag den 4. maj.
Den ideelle firmaudflugt!
Udover selve bilfestivalen giver billetten også adgang til slottet og udstillingen af veteranbiler og motorcykler, slotshaven, den store legeplads, en spændende labyrint, og endelig kan man prøve at gå fra trætop til trætop i 10-15 meters højde.
Der vil være et stort messeområde med aktiviteter, konkurrencer, udstilling og gode tilbud fra vores samarbejdspartnere. De flotteste udstillede køretøjer bliver kåret og præmieret.