Gå til hovedindhold

Bilimportører m.fl. skal snart indberette oplysninger om batterier!

Bilimportører m.fl. skal snart indberette oplysninger om batterier!

Importerer du biler med batterier eller løse batterier, som ikke tidligere har været på det danske marked, skal du senest d. 30. juni indberette mængdedata om batterierne. Det skyldes de nye regler for producentansvar.

Bringer du for eksempel elkøretøjsbatterier og/eller startbatterier i omsætning på det danske marked, så er du omfattet af nye regler for producentansvar og skal indberette mængdedata om batterierne.

Dette omfatter løse batterier, men også batterier som er en almindelig del af en bil. Fx hvis du importerer biler - nye som brugte - og sælger i Danmark, hvilke flere af rådets medlemmer netop gør, og dermed er omfattet af reglerne om indberetning af batterier.

Vil du selv stå for registrering af din virksomhed og efterfølgende indberetning af batterier, så kan du gøre dette her: Introduktion - Producentansvarsregistret | Virk

Vil du tilmelde dig en kollektiv producentordning, som sørger for registrering og indberetning, så finder du en liste over dem her.

Fristen er i år 30. juni 2026.

Vær i god tid - og forberedt på omkostninger!

Inden du kan indberette mængdedata for dine batterier, så skal din virksomhed både registreres og have godkendelse som producent. (Gøres her: Introduktion - Producentansvarsregistret | Virk eller hos en kollektiv producentordning).

Registrering og godkendelse er forbundet med omkostninger, som skal betales løbende.

Der kan være omfattende konsekvenser ved manglende indberetninger, registrering og godkendelse, hvorfor det er vigtigt, at du finder ud af, hvorvidt din virksomhed er omfattet af reglerne. 

Find flere informationer og hjælp her på Dansk Bilbrancheråds temaside om emnet. 

Henvendelse

Du er velkommen til at ringe til Dansk Bilbrancheråds jurist René Grønbech ved spørgsmål eller kommentarer på tlf. 22 92 43 99 eller rg@dbr.dk.