DBR Arbejdsgiverforening har indkaldt til generalforsamling den 22. maj 2025, og har landet overenskomst med Dansk Metal.
Generalforsamling
DBR Arbejdsgiverforening har indkaldt til den årlige generalforsamling, der i år finder sted den 22. maj 2025. Generalforsamlingen afholdes i år som et kombineret virksomhedsbesøg, hvor foreningens medlemmer inviteres til en rundvisning i MyGarage-universet i Vejle.
Tilmeldingen er åben.
Ny overenskomst med Dansk Metal
Derudover har foreningen landet ny overenskomst med Dansk Metal, og de væsentligste vilkår er følgende:
- Mindstelønnen stiger den 1. maj 2025 til 85,65 kr./timen for unge under 18 år og til 145,44 kr./timen for voksne over 18 år.
- Fritvalgsbidraget stiger IKKE i 2025.
- Arbejdsgivers pensionsbidrag stiger til 11 % den 1. maj 2025.
- Perioden med ret til fuld løn under sygdom stiger til 17 uger.
Der gives ret til frihed til barns 3. sygedag, ret til frihed til at følge nærtstående til læge m.v., og der indføres adgang til 2 børnebørnsomsorgsdage. Alle uden løn, men med mulighed for betaling fra fritvalgskontoen.
Derudover er der en række satser m.v. der reguleres i de kommende år. Du kan læse mere om disse - og de ændringer, der i øvrigt er aftalt på overenskomsterne m.v. - i det netop udsendte cirkulære.
Der arbejdes nu på at få redigeret overenskomsterne generelt, og det forventes, at disse kan udsendes til medlemmerne inden sommers endelige komme.
Henvendelse
Kontakt Johanne Berner på jbh@dbr.dk eller tlf. 22415103 ved spørgsmål eller tillmelding til generalforsamlingen.