Har du en lærling, som er ordblind, har ADHD eller andet, som hæmmer den unge i sin uddannelse, så kan lærlingen modtage specialpædagogisk støtte gennem sin erhvervsskole.
Din lærlingen har mulighed for at at modtage specialpædagogisk støtte (SPS) gennem erhvervsskolerne, hvis lærlingen har brug for dette.
Støtte kan gives til unge med mange forskellige typer af udfordringer fx ordblindhed, ADHD, psykiske vanskeligheder, kroniske sygdomme mv.
Lærlingen kan fx få hjælpemidler, specialundervisning, sekretærhjælp, støttetimer og andet, der skal hjælpe lærlingen med at gennemføre en erhvervsuddannelse. Støtten kan også fås under studieture og praktik eller oplæring. Altså ude hos mester.
14% af erhvervsskolernes elever får støtte
Over den seneste 10-årige periode er antallet af elever, der modtager specialpædagogisk støtte på erhvervsskolerne steget med 112 procent i følge Børne- og Undervisningsministeriet. I 2013 var der 7.400 elever, der modtog SPS, mens det i 2022 var steget til 15.700 elever. Det svarer til godt 14% af eleverne.
Dette til trods, så er der i følge SMVdanmark mange virksomheder, som ikke er klar over, at de unge kan få støtte gennem sin erhvervsskole.
Det er Dansk Bilbrancheråds holdning, at det er skolernes ansvar at informere eleverne. Men også at det altid er en fordel, at mester er klar over mulighederne, så mester kan hjælpe sin lærling bedst muligt, hvis lærlingen ønsker dette.
Et svært emne
Der ligger en problematik i, at lærlingens udfordring kan være et handicap og dermed følsomt for lærlingen, og at man derfor skal være varsom med at være "lommepsykolog". Derudover må mester som udgangspunkt ikke må spørge ind til eventuelle sygdomme - og så er der hele temaet om persondatalovgivningen.
Omvendt kan det meget vel være en udfordring, som lærlingen af egen drift lovmæssigt skal oplyse om, hvis det kan have betydning for udførelsen af arbejdet. Men er lærlingen klar over, at lærlingen har brug for hjælp? Vurderer lærlingen, at udfordringen ikke har betydning for arbejdet? Eller er lærlingen slet ikke klar over, at lærlingen skal oplyse arbejdsgiver ved et eventuelt handicap, der har betydning for arbejdets udførelse?
Det er en svær problematik. Under alle omstændigheder, er det en god ide som mester at vide, at ens lærling kan få hjælp og hvad lærlingen kan få hjælp til.
Du kan læse mere om SPS-ordningen her på hjemmesiden, der er henvendt til de unge i uddannelse: Støtte til at gennemføre din uddannelse | UddannelsesGuiden (ug.dk)
Du kan også altid henvende dig til Dansk Bilbrancheråds personalejurist Mille Vollmer på tlf. 30145206, eller vicedirektør Johanne Berner på tlf. 22415103, hvis du har en lærling, som har udfordringer.
Henvendelse
Har du spørgsmål så kontakt personalejurist Mille Vollmer på tlf. 30145206 eller mail: mv@dbr.dk eller eller vicedirektør Johanne Berner på tlf. 22415103 eller mail