Gå til hovedindhold

ESG-rapporteringskrav ensrettes - måske...

ESG-rapporteringskrav ensrettes - måske...

Den 18. december var skadesbranchen samlet hos Forsikring & Pension for at se, om det var muligt af finde fælles fodslag ifht. rapporteringskrav fra skadesværkstederne til forsikringsselskaberne.

Til stede var også Dansk Bilbrancheråd - og håbet er lysegrønt; måske kan det faktisk lade sig gøre at ensrette rapporteringskravene til ESG for alle forsikringsselskaber under Forsikring & Pension.

Mødet hos Forsikring & Pension var initieret af skadesbranchen efter at Tryg - som de første - udsendte en række spørgeskemaer til deres skadesværksteder om overholdelse af menneskerettigheder m.v. Formålet med spørgeskemaet var at tage hul på det forestående arbejde omkring rapportering indenfor ESG - dvs. Environmental Social Governance.

Rapporteringskravene finder anvendelse for en lang forsikringsselskaber allerede fra 2024 - og selvom skadesværkstederne altså ikke direkte er omfattet af rapporteringskrav - så bliver de det indirekte via arbejdet for forsikringsselskaberne. 

Ensartethed ønskes

For at undgå, at det enkelte skadesværksted ender op med 20 forskellige spørgetemaer fra 20 forskellige forsikringsselskaber, er det ønskværkdigt, hvis forsikringsselskaberne kan ensrette deres spørgsmål; og endnu bedre vil det være, hvis disse kan besvares overordnet set - måske endda ud fra en branchestandard eller en form for certificering. 

At holde de administrative byrder på så lille et plan som muligt, er helt afgørende for, at der er plads til både store og små skadesværksteder. Derfor vil det være en god løsning at standardisere rapporteringskravene i videst muligt omfang - det kunne være på alt fra overholdelse af arbejdsmiljølovgivning til de mere overordnede krav til lovlig virksomhedsdrift. 

Der var heldigvis bred enighed om behovet for en form for standardisering - og oplægget herfra skal komme fra Forsikring & Pension. Det venter rådet spændt på. 

ESG-kravene kommer...

Selvom det aktuelt kun er de store virksomheder, der bliver omfattet af ESG-rapporteringskrav, så vil det på den lange bane også blive aktuelt for de små og mellemstore virksomheder.

Derfor opfordrer vi i Dansk Bilbrancheråd allerede nu til, at værksteder og bilforhandlere påbegynder arbejdet med at rapportere. Til de anbefaler vi værktøjerne, som du finder her - eller til at starte et samarbejde med Koncilium, der kan bistå med at komme godt i vej. 

Henvendelse

Har du spørgsmål eller kommentarer, da kontakt vicedirektør i Dansk Bilbrancheråd Johanne Berner på jbh@dbr.dk eller tlf. 22415103.