Gå til hovedindhold

Har du oprettet din medarbejder korrekt i lønsystemet?

Har du oprettet din medarbejder korrekt i lønsystemet?

Hvis du har fået oprettet din medarbejder forkert, er der en risiko for, at medarbejderen får forkert løn. Det kan koste dig dyrt, så vær derfor opmærksom.

Efterbetaling af manglende løn

Hvis du har fået oprettet din medarbejder forkert, er der en risiko for, at medarbejderen får forkert løn.

Har medarbejderen fået for lidt i løn, vil medarbejderen kunne rette et krav om efterbetaling af løn fem år tilbage, fra fejlen opdages - det gælder også selvom medarbejderen er fratrådt. 

Det kan i de værste tilfælde løbe op i et større beløb.

Særligt lærlinge

Det sker typisk i forbindelse med ansættelse af mekanikerlærlinge. Der skal du være opmærksom på, at der findes flere forskellige profiler i lønsystemet - og hvis ikke du får oprettet lærlingen med den rette profil fra start, så kan det gå galt. 

Lærlinge har forskellige profiler, alt efter hvor lang tid uddannelsen tager - er det fx en EUD (erhvervsuddannelse) eller en EUX (erhvervsfaglig studentereksamen) og er det en korttidsaftale eller fx ny mesterlære? Profilerne er sat op efter hvilken type uddannelse lærlingen er på.

Proløn hjælper dig

Hos Proløn, som er en af Dansk Bilbrancheråds samarbejdspartnere, er de i gang med at oprette en profil, der passer til EUX-uddannelsen (der tager et år længere end EUD-uddannelsen), så der skal du være opmærksom på, at der er et ekstra løntrin. 

Hos Proløn hjælper de dig personligt med at få oprettet din medarbejder/lærling med den rigtige profil i lønsystemet. 

Spørgsmål og rådgivning

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning om ansættelsesret, herunder bl.a. overenskomstvilkår som fx løn, pension, fritvalgskonto og feriefridage, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline – Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06 eller e-mail mv@dbr.