Gå til hovedindhold

Nu kommer vinteren – pas på med nogle euro-6 dieselmotorer

Nu kommer vinteren – pas på med nogle euro-6 dieselmotorer

Husk at tjekke servicebulletiner hos din tekniske dataleverandør, da nogle bilmodeller har problemer med isdannelse i intercooleren.

På nogle modeller fra Hyundai, Kia, Mercedes-Benz, Opel, Renault og Peugeot med euro-6 diesel-motorer, kan der opstå isdannelser i intercooler med deraf følgende ispropper rundt i systemet i frostvejr. Ispropperne kan suges ind i motoren og forårsage motorhavari.

Dansk Bilbrancheråd anbefaler derfor, at I tjekker hos jeres tekniske dataleverandør, om der er servicebulletiner vedrørende isdannelse på indleverede biler.

Er bilen en af de berørte modeller, og stadig indenfor garantiperioden, skal dit værksted i første omgang ikke udbedre fejlen, men i stedet undersøge, om mærkeværkstedet udbedrer fejlen på garanti/kulance.

Henvendelse

Har du tekniske spørgsmål, da kontakt kørende konsulent René Eriksen på re@dbr.dk eller på tlf. 40465561.

Har du juridiske spørgsmål, da kontakt jurist Rasmus Saaby Hansen på rsh@dbr.dk eller telefon 22924399.