Gå til hovedindhold

Hvad skal en lærling have i løn?

Hvad skal en lærling have i løn?

Det spørgsmål får Dansk Bilbrancheråd (heldigvis) en del af i øjeblikket. Hvis du også er ved at ansætte en lærling, så bliv her klogere på deres lønvilkår, så du fra starten får oprettet lærlingen korrekt i forhold til løn.

Det er glædeligt, at der er gang i lærlinge-aftalerne på værkstederne. Hvis du også er ved at få en lærling godt ind i virksomheden, og vil være sikker på at få oprettet ham eller hende korrekt i forhold til løn, så er der flere ting, som du skal være OBS på!

Du skal være opmærksom på, at lærlinge blandt andet har ret til at få fritvalgskonto og feriefridage. Dette følger af overenskomsten med Dansk Metal, som alle lærlinge er omfattet af.

Lærlinge har ret til følgende

  • fritvalgskonto (7% af lønnen fra første arbejdsdag)
  • fri med løn på SH-dage (Søgnehelligdage)
  • fri med løn 1. maj, 5. juni og 24. december
  • 5 feriefridage med løn efter 9 måneders anciennitet eller 2,5% til fritvalgskontoen
  • 25 feriedage med løn i hvert ferieår (følger af ferieloven)
  • pension når de fylder 18 år (4% fra arbejdsgiver og 2% fra lærlingen selv)
  • pension når de fylder 20 år (8% fra arbejdsgiver og 4% fra lærlingen selv)
  • lærlingeforsikring indtil de fylder 20 år (kan tegnes gennem Dansk Bilbrancheråd og Topdanmark, send kopi af uddannelsesaftalen til info@dbr.dk)
  • fuld løn under sygdom fra første ansættelsesdag

 

Lønsatser til lærlinge er følgende

Lærlinge, der har gennemført grundforløb 1 og 2 inden start i virksomheden, skal aflønnes med sats 1 de første 6 måneder, da forløbet tæller med i den samlede uddannelse - også selvom grundforløbet i dag er længere end 6 måneder.

Løngrisen - Dansk Metal har udviklet et lønberegnerredskab kaldet løngrisen. Den kan give oplysninger om tidligere, nuværende og fremtidige lønsatser - find den her: løngrisen.

 

 

Mindsteløn

   

1. marts 2022

(0-1 år)

   

73,75 kr.

(1-2 år)

   

83,60 kr.

(2-3 år)

   

89,85 kr.

(3-4 år)

   

104,05 kr.

(over 4 år)

   

125,75 kr.

Voksenlærlinge

   

127,15 kr.

       

 

Satserne bliver løbende reguleret i forbindelse med de nye overenskomster. Når der kommer nye satser, så skal din lærlings løn reguleres tilsvarende. Dansk Bilbrancheråd melder de nye satser ud.

Få det hele med

Der er flere informationer, der er vigtige at vide i forhold til ansættelsen af en lærling, og du kan læse mere på Intranettet her: Lærlinge og elever | Dansk Bilbrancheråd (dbr.dk)

Spørgsmål

Har du spørgsmål til ansættelse af lærlinge, kan du kontakte Dansk Bilbrancheråds personalejuridiske hotline – Mille Vollmer tlf. 30 14 52 06.