Omsætningskompensation - AFSLUTTET/FORÆLDET

Omsætningskompensation - helt kort

Hvem kan ansøge / betingelser

Ordningen gælder for virksomhedsejere, der ejer mindst 25 % af virksomheden og arbejder deri, der oplever et fald på mindst 30% i omsætningen som skyldes Corona epidemien, og som ikke har mere end 25 fuldtidsansatte. Alle betingelser skal være opfyldt.

Både selskaber og personligt drevne virksomheder vil være omfattet af ordningen.

Hvis din personlige indkomst som selvstændig overstiger 800.000 kr. i 2020 er du ikke berettiget til kompensation. Har du allerede ansøgt, vil du skulle betale beløbet tilbage. Dette gælder også, selvom den personlige indkomst kun overstiger 800.000 kr. med ganske få kroner. 

For at være omfattet er det yderligere en betingelse, at virksomhedens omsætning er mindst 10.000 om måneden. Fra den 9. december 2020 og frem sænkes omsætningskravet til 8.000 kr. om måneden for at kunne anvende ordningen. 

Hvad kan man søge om?

Virksomheder, der opfylder ovenstående betingelser, kan få kompenseret op til 90% af omsætningstabet (100 % hvis du har været tvangslukket uden omsætning). Du kan dog maksimalt få kr. 23.000 om måneden. Fra den 9. december 2020 udgør kompensationen:

30.000 kr. hvis arbejdsgiver ikke har ansatte.

33.000 kr. hvis arbejdsgiver har mindst én fuldtidsansat. 

Hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle, der væsentligt har deltaget i driften før den 9. marts 2020, kan der også opnås en kompensatino til denne - dog er medarbejdende ægtefæller IKKE omfattet af forhøjelsen, gældende fra den 9. december 2020. Kompensationsbeløbet for en medarbejdende ægtefælle er derfor fortsat "kun" 23.000 kr. 

BEMÆRK: Det er en betingelse for den forøgede kompensation, at arbejdsgiver på tro og love erklærer, at der fra den 1. februar 2021 ikke udtages mere end 23.000 kr. om måneden i den periode, hvor forhøjelsen er gældende. I beløbet indgår løn, udbytte, hævninger til privat forbrug og andre personalegoder, der indberettes til SKAT.

For hvilken periode kan der ansøges?

Der kan pt. søges for perioden 1. marts til 30. april 2021 - med reference-periode samme tidspunkt 2020. P.t. forventes ordningen at følge restriktionerne, dog ikke længere end til den 30. juni 2021.  

Ansøgningsperioder er som følger:

9. december 2020-28. februar 2021 - ansøgningsfrist den 15. juni 2021

1. marts 2021-30. april 2021 - ansøgningsfrist den 31. august 2021.

Hvordan ansøger man?

Der kan ansøges på dette link via virk.dk

Under "det praktiske" kan du finde en guide til ansøgningen.

Q&A Omsætningskompensation

Hvordan skal jeg opgøre min omsætning?

Udganspunktet er, at du skal opgøre din omsætning på baggrund af samme periode i 2019/2020. Udgangspunktet er, at du i hele perioden fra 1. september 2020 til 31. januar 2021 skal foretage et skøn baseret på den faktiske omsætning i samme periode for 2019/2020 - og søge for den periode. Oplever du derfor kun omsætningsnedgang i få uger, er det tvivlsomt, om du i hele perioden vil have en gennemsnitlig omsætningsnedgang på 30 %. 

Du kan foretage dit skøn baseret på dine budgetter, men budgetterne indgår ikke i den efterfølgende dokumentation. 

Hvad gør jeg, hvis min omsætning i 2019 var væsentlig lavere end forventet i 2020?

Ordningens formål skal holdes for øje. Formålet er at danne et sikkerhedsnet for de virksomhedsejere, der har deres primære indtægtskilde fra virksomheden, og hvor denne forsvinder/formindskes midlertidigt som følge af den aktuelle Corona-krise. 

Det er ikke udelukket, at der kan foretages en konkret vurdering, eksempelvis hvis reference-perioden fra 2019 ikke er til stede eller var meget lav som følge af opstart eller lignende. Under alle omstændigheder vil kompensationen ikke kunne overstige maksimumsummerne. 

Hvordan opgøres de 23.000 kr.?

Erhvervsstyrelsen har specificeret, at de 23.000 kr. - som er maksimum-grænsen for, hvor meget, du som ejer må udtage efter 1. februar 2021, hvis du søger den forhøjede kompensation - dækker over alle beløb, der er overføres mellem virksomehden og dig som ejer, herunder 

  • lønninger
  • udbytte
  • hævninger til privatforbrug
  • personalegoder, som skal indberettes til skattevæsenet.

Dette gælder også, hvis du anvender den samme konto som både privat- og erhvervskonto. I de 23.000 kr. indgår ikke AM-bidrag og evt. indbetaling til privat pension. Du kan altså tage mere end 23.000 kr. ud af virksomheden, hvis det dækker AM-bidrag eller privat pension.

Hvis du har lånt virksomheden et beløb til likviditet il perioden 9. december 2020 og den 24. februar 2021, må du gerne efterfølgende trække dette beløb ud af virksomheden igen. Det tæller altså ikke med i de 23.000 kr.

Hvem får beløbet?

Beløbet vil blive udbetalt til virksomheden - dvs. den nem-konto, der tilhører virksomheden - som et skattepligtigt tilskud. Derved kan beløbet faktisk indgå i en "redningspakke" til virksomheden fremfor direkte at blive udbetalt til virksomhedsejeren. 

Hvordan opgør jeg antallet af ansatte?

Antallet af ansatte er fortryk i ansøgningen, men dette tal viser kun det antal ansatte, du havde noteret i cvr-registeret pr. årsskiftet. Tallet kan rettes. Tallet skal opgøres på baggrund af årsværk - 1924 timer om året eller 37 timer om ugen. Hvis du retter antallet vil du blive bedt om at dokumentere ændringen, og du må forvente, at der bliver en forlænget sagsbehandlingstid. 

Skal der ansøges efter "først til mølle" princippet?

Nej. Alle, der opfylder betingelserne, har krav på kompensation.

Kan jeg bruge ordningen sammen med lønkompensationsordningen?

Ja, du kan godt kombinere ordninger, men du kan ikke få den samme omkostning dækket to gange. Så du vil eksempelvis ikke kunne kombinere omsætningskompensation og sygedagengerefusion for selvstændige, hvis du er sygemeldt i perioden.

Hvad hvis jeg har flere virksomheder?

Der kan som udgangspunkt kun ansøges om omsætningskompensation én gang pr. virksomhedsejer. Ejer du flere virksomheder, vil du altså kun kunne søge lønkompensation i den ene.

Hvad hvis der er flere ejere af virksomheden?

Du kan søge om kompensation, når du ejer mindst 25% af virksomheden og arbejder i virksomheden. Den samlede kompensation for virksomheden kan dog ikke overstige det samlede forventede omsætningstab.

Kan jeg anvende ordningen, hvis jeg samtidig får folkepension?

Ja; det kan du - du skal opfylde de øvrige krav i ordningen, herunder til en gennemsnitlig omsætning på 10.000 kr. (8.000 kr. efter 9. december 2020) - men gør du det; så kan du. 

Er der dokumentationskrav?

Ved ansøgningen vil du skulle begrunde, at omsætningstabet er forårsaget af Corona-krisen. Ved indgivelsen af ansøgningen vil du på tro- og love skulle bekræfte de afgivne oplysninger, herunder at du ikke selv er skyld i omsætningsnedgangen.

Er der krav om revisorbistand?

Som udgangspunkt er der ikke krav om revisorbistand i forbindelse med selve ansøgningen. Men du kan risikere at virksomheden efterfølgende tages ud til kontrol, og i den forbindelse kan du blive pålagt at anvende revisorbistand fra en uafhængig godkendt revisor. Betegnelsen “godkendt revisor” dækker over statsautoriserede revisorer og registrerede revisorer. Revisor skal være uafhængig af virksomheden og ikke må ikke være involveret i beslutningstagningen

Hvilke kontrol-foranstaltninger skal jeg forvente efterfølgende?

Når der iværksættes en efterfølgende kontrol, vil det først og fremmest være den faktiske omsætningsnedgang, der vurderes. Dette vil ske på baggrund af den indberettede moms for den ansøgte periode sammenholdt med tilsvarende indretning for samme periode i 2019.

Er der frister?

Ja - i takt med, at restriktionerne forlænges, forlænges støtteordningerne også og med dem, de respektive frister for ansøgning. 

Det praktiske:

Vejledning til ansøgningsprocessen

Klik her - Enkeltsmandsvirksomheder

Klik her - Selskaber

Tilbagebetaling af kompensation - Efterkontrol:

Hvis du har modtaget kompensation som selvstændig med CVR-nr., kan der være flere årsager til, at du skal tilbagebetale den kompensation, som du har fået udbetalt:

  • Hvis det  viser sig, at din omsætning ikke, som forventet, er faldet med 30 % i den ansøgte kompensationsperiode, skal du betale støtten tilbage.
  • Hvis du som selvstændig opnår en samlet personlig indkomst på over 800.000 kr. i 2020. Den kompensation, som du har fået udbetalt, tæller med i din samlede personlige indkomst. 
  • Hvis du har fået straksudbetalt din kompensation, og det ved den efterfølgende kontrol viser sig, at der fx manglede informationer eller var fejl i den dokumentation, du har indsendt, skal du betale støtten tilbage.

Refusion af revisor-regningen ved efterkontrol

I forbindelse med efterkontrol, vil der være behov for at få en revisorgennemgang. Denne gennemgang skal betales af virksomheden.

Virksomheder, der ikke har fået mere end 250.000 kr. i støtte ialt under omsætningskompensationen kan få dækket på til 80 % af denne udgift, dog højst 8.000 kr. Retten til denne dækning bortfalder, hvis virksomheden tiltales for og bliver dømt for misbrug af kompensationsordningen. 

Frivillig tilbagebetaling af kompensation for selvstændig med CVR-nummer

Hvis du vælger frivilligt at tilbagebetale den kompensation, du har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, skal du selv fastlægge det beløb, som du tilbagebetaler. Uanset om du vælger at tilbagebetale hele eller dele af den kompensation, du har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, vil din kompensationssag først endeligt blive afsluttet, når der er sket en efterkontrol af din virksomheds resultat.

Hent blanket til frivillig indbetaling:

Vejledning om frivillig indbetaling: