
Nej! Kvinder og mænd kan i dag dele det samme fysiske omklædningsrum - men selvfølgelig ikke på samme tid!
Dansk Bilbrancheråd har fået en henvendelse fra en frustreret kvinde, som forgæves søger læreplads som mekaniker.
Hun oplevede at blive afvist med begrundelsen, at det pågældende værksted ikke havde et separat dame-omklædningsrum, og spørger nu om den forklaring holder vand. Svaret er nej - men værkstedet har formentlig svaret ud fra den tidligere praksis fra Arbejdstilsynet om omklædnignsrum.
Tidligere krævede arbejdstilsynet nemlig, at der var et omklædningsrum per køn, men for efterhånden flere år siden blev dette opblødt..
Selvom de unge måske ikke vil benytte sig af muligheden for omklædning på arbejdspladsen, så skal faciliteterne være der - og visse tilfælde skal en medarbejder anvende omklædnings- og badefaciliteterne. Det kommer an på, hvilket arbejde, der er udført.
Dansk Bilbrancheråd opfordrer alle værksteder til at tage lærlinge ind - uanset lærlingens køn.
Branchen mangler allerede nu kvalificerede svende, og fremtiden ser endnu mere dyster ud, hvis ikke vi i samlet flok gør alt, hvad vi kan.
De Frie Dansk Værksteder er blandt de bedste til at tage lærlinge ind i branchen, hvilket vi i Dansk Bilbrancheråd med rette er stolte over. Men når unge henvender sig, med problemer med at finde en læreplads, så er der plads til at gøre en ekstra indsats. I ovenstående var afvisningen til den kvindelige lærlinge baseret på en forældet viden om reglerne.
I visse tilfælde skyldes afvisninger af kvindelige ansatte direkte forskelsbehandling - og det er i udgangspunktet ulovligt! I Dansk Bilbrancheråd tager vi stærkt afstand herfra!
Risikoen er imidlertid, at værkstedet og branchen snyder sig selv for dygtige lærlinge og fremtidige svende.
Michelle Delfs Bæk er en af branchens kvindelige lærlinge, som ud over at være i lære hos Knuds Auto i Jelling også er en af rollemodellerne på Tun Din Fremtid- raceren.
Læs her om, hvorfor mester Knud Hansen valgte netop at ansætte en pige, som lærling på sit værksted.
Har du spørgsmål, kommentarer eller gode ideer, så kontakt kommunikationschef Majbrit Berthelsen mb@dbr.dk eller tlf. 40184884.
For spørgsmål om de juridiske aspekter kan personalejuridisk konsulent, Mille Vollmer, kontaktes på mv@dbr.dk eller tlf. 30145206.