Markedsføringsloven har et såkaldt spamforbud - men hvordan er det nu lige med det? og hvornår skal der samtykke til, for at man må sende markedsføring på e-mail til sine kunder?
Spamforbuddet i Markedsføringsloven er klart:
En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til NOGEN via fx. Mail med direkte markedsføring, medmindre der foreligger et samtykke. Et samtykke er i den forbindelse en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse.
Konsekvensen ved at overtræde forbuddet er alt fra bødestraf over påbud fra Forbrugerombudsmanden til erstatning, hvis nogen har lidt et tab.
Forbuddet retter sig mod alle - dvs. at "nogen" i Markedsføringsloven er reelt set alle - både forbrugere, erhvervsdrivende, offentlige myndigheder m.v. Selv en virksomheds hoved-e-mail er faktisk omfattet; dvs. også "info@xxx.dk).
Alene i kraft af, at forbuddet både retter sig mod forbrugere og alle andre, er der tale om et meget vidtgående forbud – men også fortolkningen af, hvornår der er tale om markedsføringen er meget vidtgående.
Direkte markedsføring er den markedsføring, der retter sig mod bestemte personer. Det betyder ikke, at der behøves at stå et personnavn i e-mailen; faktisk kan mailen helt undlade at henvise til specifikke tilbud, hvis formålet generelt er at sælge et produkt – hvad de fleste af den slags e-mails jo reelt set handler om. En e-mail, der kun omtaler virksomhedens generelle fortræffeligheder – såkaldt image-markedsføring – er altså OGSÅ omfattet af forbuddet. Egentlige pressemeddelelser er ikke omfattet – men det vil ikke være nok at ændre overskriften fra ”reklame” eller ”nyhedsbrev” til ”pressemeddelse” og derfra være slippe fri af forbuddet.
Udsendelse af reklame for åbent hus-arrangementer, invitationer til messer m.v. vil faktisk også være omfattet.
Den væsentligste undtagelse til forbuddet er, at en erhvervsdrivende, der har fået en mailadresse i forbindelse med salg af et produkt (fx en bil eller en reparation), kan markedsføre tilsvarende produkter eller tjenesteydelser uden et særskilt samtykke.
Betingelsen for at gøre brug af denne undtagelse er, at kunden klart og utvetydigt (og let og gratis) gives mulighed for at frabede sig den type af henvendelser. Denne mulighed skal gives samtidig med, at kunden giver sin mailadresse (dvs. i forbindelse med det oprindelige køb) og ved fremsendelsen af ny markedsføring for tilsvarende produkter.
Som eksempel på, hvad der kan lægges ind under denne undtagelse for bilsalg, nævner Forbrugerombudsmanden i sin vejledning om spamforbuddet service, reparation og vinterdæk. Derimod vil orientering om forhandlerens nye afdeling i nabobyen, generelle nyhedsbreve fra branchen eller forhandleren eller tilbud på undervognsbehandling fra forhandlerens samarbejdspartner ikke være omfattet – der skal altså et selvstændigt samtykke til.
Reglerne har isoleret set intet med GDPR at gøre – men Dansk Bilbrancheråd anbefaler, at alt arbejde omkring samtykke tænkes ind i virksomhedens håndtering af GDPR. Hvis din virksomhed gør brug af elektronisk markedsføring, bør du beskrive dette nærmere i dine processer – herunder særligt om du gør brug af samtykke (og givet fald hvornår og hvordan) eller om du gør brug af undtagelsen for lignende produkter. Hvis du indhenter samtykket skal du nemlig også beskrive, hvordan du opbevarer det, hvornår du sletter oplysningerne m.v.
Du kan finde en skabelon til et samtykke her, hvor du også finder en række standard-skabeloner til håndtering af GDPR.
Du kan også gøre brug af Seek4Cars løsning, som du kan læse mere om her: https://dbr.dk/nyheder/samtykke-vi-kommer-ikke-udenom-det
Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte advokat Jesper Juhlin på 22924399 eller advokat Johanne Berner på 22 41 51 03.
Kontakt Seek4Cars på tlf. 93 911 911.